< Tilbage

Der meget at glæde sig over08-02-2020 - 11:48

Direktør Casper Cassøe Krüth fremlagde Dansk Varmblods reviderede regnskab, og de flotte tal blev godkendt af repræsentantskabet

Dansk Varmblod har igen 2019 kunne tilføre et flot overskud til forbundets egenkapital, og direktør Casper Cassøe tog salen igennem forbundets nøgletal i den projektopdelte økonomistyring med et indblik i de enkelte overskudsgivende projekter, der bl.a. består af hingstekåring, kontingenter, hingsteliste og auktioner.

 

Selv om der stadig ikke er nogen opgang at spore i medlemstallene, så er der meget at glæde sig over i Dansk Varmblods økonomi, der for en stor dels vedkommende skyldes stigningen i besøgstal og indtægter ved forbundets hingstekåring i Herning hvert år i marts måned.

 

Med blikket rettet mod driften af Dansk Varmblod i 2020 kunne Casper meddele, at tallene for den forestående hingstekåring allerede på forkant ser meget positive ud, og der er på nuværende tidspunkt solgt rekordmange dagbilletter.

 

Han understregede, at Dansk Varmblod i 2020 forventer:

  • et overskud for året på min. 150 tkr i Dansk Varmblod & et overskud i DV Event på ca. 100 tkr. efter overførslen af royalitybetaling til Dansk Varmblod.
  • en opbremsning i fald af medlemmer
  • et godt auktionsår
  • en enkelt og problemfri konvertering af Hingstekåringen til DV Event AS

 

En stærk og solid økonomi giver et positivt fremtidsperspektiv, og forsamlingen godkendte uden videre anmærkninger det reviderede regnskab.

 

På vegne af region 5 spurgte Karin Larsen, om man i forbundet har styr på sit ansvar i forhold til persondatabeskyttelsesordningen, og her kunne Casper Cassøe bekræfte, at det er tilfældet, og det er takket være, at forbundet arbejder under paraplyen SEGES, som man har rådført sig med.

 

Niels Petersen takkede på vegne af Firkløverets Springakademi Dansk Varmblod for sponsorat igennem fem år, hvilket giver bonus for ikke blot rytterne men også de avlere, der har heste i systemet. Et rigtig godt samarbejde mellem avl og sport.

 

Læs den fulde og tilbundsgående artikel om Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde i martsudgaven af magasinet Ridehesten.

 

 

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem