< Tilbage

Fem nye elitehingste i DV08-10-2021 - 11:59

Dansk Varmblods avlsledelse har netop tildelt tre springhingste og to dressurhingste den eftertragtede titel som elitehingst i Dansk Varmblod

En gang om året tager Dansk Varmblods avlsledelse stilling til udnævnelsen af elitehingste. Det foregår ved behandling af ansøgninger fra hingsteejerne, og efter deadline den 1. oktober tager avlsledelsen stilling til hver enkelt ansøgning i forhold til, om hingstene opfylder kravene til at udnævnelse af elitestatus. I år er fem hingste blevet indlemmet i kredsen af kvalitetsavlshingste med prædikatet Elitehingst.

 

Det drejer sig om de tre springhingste, 14-årige Todt Un Prince Ask DVE 1199 e. Baloubet du Rouet/ Clair de B'neville tilhørende Stutteri Ask, den 13-årige Volstrups Cash DVE 1071 e. Volstrups Casillas/ Churchill (opdr. Pia Holländer) tilhørende Stutteri Volstrup v/Pia Holländer & Henning Jensen samt den 18-årige Carmargue DVE 895 e. Cassini II/Cantus tilhørende Tallin Farm i USA. Todt Un Prince Ask er udnævnt til Elitehingst på baggrund af egne ekstraordinære konkurrenceresultater på højeste internationale niveau. 

 

Endvidere er de to dressurhingste, 11-årige Franklin DVE 1147 e. Ampère/ Ferro og blot 8-årige Revolution DVE 1234 e. Rocky Lee/ Rouletto, som begge tilhører Helgstrand Dressage samt medejere, udnævnt til Elitehingst i Dansk Varmblod.

 

I næste nummer af magasinet Ridehesten kan du læse meget mere om de fem nye elitehingste.

 

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem