Regionens kurser og ture

Her finder du flere oplysninger om de arrangementer, som Dansk Varmblods Region 7's kursus-/turudvalg står bag.

Claus Hansen fra Dansk Varmblods Avlsledelse.
Claus Hansen fra Dansk Varmblods Avlsledelse.


Lineær bedømmelse i teori og praksis

Talsmand for Dansk Varmblods Avlsledelse, Claus Hansen, kommer og taler om Lineær bedømmelse på Stutteri Teglovnen torsdag den 8. oktober 2020

Da Dansk Varmblod indførte lineær bedømmelse til sine kåringer, var det bl.a. med det formål at skabe en bedre og mere ensartet vurdering af hestene, der samtidig var mere velegnet til at skaffe valid statistik for avlsarbejdet. Nu har systemet været anvendt et stykke tid. Vi synes, det kunne være spændende at høre om erfaringerne med indkøring af systemet. Der kobler sig en helt række interessante spørgsmål til emnet fx, hvordan bruger dommerne de indsamlede data, hvordan kan vi som avlere bruge dem, hvad sker der internationalt osv.

Ved arrangementet på Stutteri Teglovnen starter vi fra bunden med den lineære bedømmelse. Claus Hansen vil gennemgå og begrunde de forskellige kategorier. Efterfølgende vil deltagerne selv få lejlighed til at prøve kræfter med bedømmelse af forskellige heste. Over kaffen vil perspektiver og konsekvenser omkring anvendelsen af det lineære bedømmelsessystem blive trukket op, og deltagerne vil få mulighed for at stille spørgsmål.


Det er et aftenarrangement, der finder sted på Stutteri Teglovnen torsdag den 8. oktober kl. 19.00. Adressen er Flauenskjoldvej 18, 9352 Dybvad.

Det koster 75 kr. at deltage, og det er inkl. kaffe/te og kage. Frist for tilmelding er mandag den 5. oktober, og det sker via MobilePay til 21237416 (Niels-Jørgen Johansen).

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem