< Tilbage

Endeligt program til Equsana Hingsteshow Nord31-03-2016 - 11:16

Så er det i morgen, fredag den 1. april, det går løs på Finstrupgård med fremvisning af hingste i spring og dressur

Så er de endelige aftaler faldet på plads til det traditionsrige Hingsteshow Nord. Vi er stolte over at kunne præsentere ialt 30 hingste fordelt på 3 sportsponier, 2 oldenborgere og 25 dansk varmblodshingste. Der kommer hingste fra Katrinelund, Bøgegården, Højagergård, Midtjysk Ridecenter, Stutteri Volstrup, Stald Rockland, Stald Cajus, Gitte & Niels Hausgaard, Stutteri Hove, Stutteri Firfod, Støvring Hingstedepot, Svend Erik Olesen, Team Bomgaarden, Stald Jægersborg, Stutteri Jesti og Hjallerup-Thorup Hingstecenter.

Entréen er 50 kr og der udleveres katalog med stemmeseddel ved indgangen. Der kan stemmes på bedste springhingst og dressurhingste. Blandt indleverede stemmesedler trækkes lod om vin- eller chokoladegaver. "Ung i DV" sælger lotterisedler under showet, hvor du har chancen for at vinde flotte præmier fra vores gavmilde sponsorer. Du kan bl.a. vinde en bedækning fra Højagergård, en forsikring ved Dansk Hesteforsikring, jakker fra Equsana, gavekort til Stald Cajus og Rytters Ridesport. Der er et gavekort til undervisning ved Bo K. Møller og sadelunderlag fra Nørrelund Rideudstyr.

Spisning starter kl. 17.30 og der kan hele aftenen købes slik, kage og kage på langsiden i hallen.

Hingsteshow Nord har sin egen Facebook-side. Skriv "Hingsteshow Nord 2016" i dit søgefelt og se her alle informationer på arrangementet.

Kom i god tid, da der bliver rift om pladserne. Showet starter kl. 19. Det plejer at være en rigtig hyggelig aften med flotte fremvisninger af hingstene og socialt samvær med avler- og rytterkollegaer!

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem