< Tilbage

Føldag og avlerfest i Region 705-06-2016 - 20:33

Region 7 inviterer til føldag og avlerfest lørdag den 9. juli med skønne føl, god mad, musik og dans

Vi starter dagen på Stutteri Tophøj, Hobro, kl. 15.00 og forventes at starte avlerfesten på Stutteri LBA hos Lisbeth B. Andersen ca. kl. 19.00. Undervejs lægger vi vejen forbi Stutteri SEM og Stutteri Sejh i Aalestrup. Der vil samlet være godt 30 min. kørsel. Vi skal i alt se 18 føl – 11 dressur- og 7 springføl – efter følgende hingste: B.H. Rockefeller, Hesselhøj Donkey Boy, Floriscount, Cantolar, Quintet, Chatender, C Trenton-Z, Vincent Maranello, Foxtrot, Franklin, Fürst William, B.H. First Choice og Cornettino Ask. Der vil være en kort præsentation af de forskellige føl. Herefter er der dækket op til Region 7 avlerfest i Lisbeths store lade. Vi har i kursus/tur- udvalget længe ønsket at lave en fest – og nu kom muligheden. Vi håber på stor opbakning og satser på et brag af en sommerfest! Menu: Torkild serverer marineret grillet kamsteg. Tilbehør: forskellige slags kartofler + salat og flute. Drikkevarer: Der kan købes øl og vand samt rød- og hvidvin til særdeles fornuftige priser. Du er velkommen til selv at medbringe drikkevarer. Avlerfest: 100 kr./prs. (vælger du kun at deltage i føldagen er dette selvfølgelig gratis) Tilmelding: Tilmelding til avlerfest senest søndag d. 3. juli til: stutteritophoej@gmail.com Betaling: Betaling umiddelbart inden festen (kontant eller kort). NB! Lisbeth har meget plads, så der vil være mulighed for at medbringe campingvogn for dem, der måtte ønske at overnatte.

< Tilbage

Præsenteres af

Bliv sponsor

Firma info

Følg os på Facebook Følg os på Facebook
Bliv medlem