Som en del af Avlsplan 2030 er det Dansk Varmblods ønske, at sætte mere fokus på vores mange dygtige avlere og de særdeles gode avlshopper.
Den nyindstiftede pris ”Årets Avler” tilfalder den avler, hvis opdræt har gjort sig særligt bemærket. Det være sig i sporten, avlen eller begge dele. Opdrættet skal være registreret i Dansk Varmblod. Udnævnelsen afgøres af Avlsledelsen og annonceres under Repræsentantskabsmødet.
Vandrepokalen er indstiftet af Dansk Varmblod.

Titlen Årets Avler 2022 gik til Stutteri Ask ved Kjeld Kirk Kristiansen for at have avlet springheste af særlig høj kvalitet, og det gælder vinderføl, medaljehopper, kårede hingste og ikke mindst  helt fantastiske konkurrence heste.

Dansk Varmblod ønsker Stutteri Ask tillykke

 

 


 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram