Region 7 - Følskue
Tidspunkt
24.07.2022 kl. 08.00 - 24.07.2022 kl. 17.00
Sted
Brønderslev Rideklub
Beskrivelse

Vær opmærksom på at det er føllet der skal tilmeldes, ikke moderen. Har føllet endnu ikke fået sit ID nummer, så klik på den røde bjælke længere nede, hvor der står "mangler registreringsnummer" og indtast oplysningerne. Herefter klikker du på "gem indtastning" før du går videre.

Det er muligt at få eksteriørkåret hoppen samme dag, som føllet er tilmeldt følskue.

Se regler for følskue HER

Eliteskue: VIGTIGT vær opmærksom på at Eliteskuet er underlagt FEIs vaccinationsregler, da det afholdes i forbindelse med VM. Reglerne følger som udgangspunkt DRFs vaccinationsregler som alle vores arrangementer jo i forvejen er underlagt, med den undtagelse at sidste vaccination skal være givet tidligst et halvt år før og senest 8 dage før ankomst til pladsen. Der vil være vaccinationskontrol til Eliteskuet. Har hesten ikke fulgt det ellers pålagte vaccinationsprogram skal den således startes op allersenest 30 dage før ankomst til Eliteskuet for at kunne deltage i arrangmentet. Læs mere på vores hjemmeside HER

Det understreges at til alle andre arrangementer er DRF’s vaccineregler gældende.

Arrangementet afholdes indendørs.

Opstaldning
Pris: 625,- kr. inkl. moms. Bestilles senest: Den 18. juli 2022. Gebyr indbetales på konto: 1687-3231072348. Kontaktperson: Heidi Rasmussen, mobil 30 28 09 30. E-mail: birkegaarden1@hotmail.com.
Da der kun er begrænset antal bokse, er det efter først til mølle. Husk navn på føl og ejer ved bestilling.

Auktion
På tilmeldingsblanketten til følskue, kan du også tilmelde til besigtigelsen til Elitefølauktionen. Dette er gratis. Årets auktionskollektion bliver udtaget på følskuerne. Auktionsudvalget besigtiger føllet, når den er på ring, i forbindelse med følskuet.

Afkomssamling
Tilmelding sker på mail til Lene Rasmussen på lr@varmblod.dk med angivelse af stamhoppens navn og ID-nummer samt afkoms navne og ID-numre. Prisen er kr. 500,- eks. moms (kr. 625,- inkl. moms) som overføres til mobilepay 53446 eller bank-overførsel til Middelfart Sparekasse, konto-nr.: 1687 3230849764.

Dansk Varmblod