Gensyn med populære testryttere i Herning

Det er et dreamteam, Dansk Varmblod har fundet til at teste hestene i Unghestechampionatet igen i år. To danske landsholdsryttere er igen at finde i sadlen på landets bedste 5-årige heste 

 Daniel Bachmann Andersen og Andreas Schou er testryttere i årets Unghestechampionat i Herning. Foto: Ridehesten.com

Der er ingen tvivl om, at de to landsholdsryttere Andreas Schou og Daniel Bachmann Andersen er et dreamteam som testryttere i Unghestechampionatet i Herning fra den 6. – 10. marts. I 2020 og 2022 var det netop de to, meget kompetente profiler, som testede heste i hver deres disciplin. Dansk Varmblod fik særdeles positiv feedback på dette fra publikum. 

Derfor er det også en stor fornøjelse for arrangørerne af det gigantiske event i Herning, at netop de to landsholdsryttere har takket ja til at udføre hvervet som testrytter i 2024. 

Daniel Bachmann Andersen i dressursadlerne
Daniel Bachmann Andersen er aktuel i A-truppen til OL i Paris til sommer, og nu er han klar til at dele ud af sin viden om uddannelse af ungheste, og sin fornemmelse for hestenes kapacitet og ridelighed, når han sætter sig i sadlen som testrytter i finalen i Blue Hors Unghestechampionat lørdag og søndag under Dansk Varmblods Hingstekåring.

Andreas Schou i springsadlerne
To gange tidligere har Andreas Schou siddet i sadlen på de unge, talentfulde springheste, og i år sker det for 3. gang. 

Belært af tidligere års store interesse for denne testrytterfase, bliver de 10 bedste heste, efter springning med egen rytter onsdag og torsdag, testet inde i KRAFFT Arena M lørdag, de øvrige ti i Arena E fredag. Arena M har plads til flere tilskuere end i Dansk Hesteforsikrings Arena E, selvom tilskuerkapaciteten er øget i denne hal. Netop på grund af den store interesse for Unghestechampionatet i springning og for præsentationsklasserne for springheste, som også finder sted i hallen. 

Køb biletter til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning HER

 Følg med i alle nyhederne og find masser af informationer om Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning på hjemmesiden: www.dvevent.dk


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram