DV vært for tyske gæster

Dansk Varmblod bød gæster fra flere tyske forbund velkommen til en rundvisning på Vilhelmsborg

 

Dansk Varmblods formand Jan Pedersen var tirsdag aften vært for en delegation af repræsentanter for flere tyske forbund. Blandt gæsterne var der tidligere avlsledere, stutterimestre fra forskellige statsstutterier, tidligere bestyrelsesmedlemmer og formænd for forskellige forbund og en enkelt prinsesse.

Det er hingsteholder og avler Niels Grøndahl fra Støvring Hingstedepot som har fået til opgave at vise den tyske delegation rundt i Danmark. Inden de landede på Vilhelmsborg tirsdag sidst på eftermiddagen til kaffebord, havde de dagen forinden været på besøg hos flere forskellige nordtyske stutterier inden turen gik til Helgstrand Dressage tirsdag formiddag, hvorefter de besøgte Vilhelmsborg. Jan Pedersen guidede gæsterne rundt i de flotte lokaler på Vilhelmsborg, hvor de også var forbi Dansk Varmblods sekretariat, som holder til på første sal i hovedbygningen. Herefter fik gæsterne et godt indtryk af staldene og gårdspladsen, samt den imponerende opvisningshal.

De tyske gæster er i dag, onsdag på besøg på Stutteri Ask, inden turen går videre til Atterupgaard på Sjælland og Gardehusarerne. Turen i Danmark sluttes af med et besøg i De Kongelige Stalde torsdag formiddag.

Havestuen på Vilhelmsborg dannede rammen om det første møde med de tyske gæster. Jan Pedersen (i midten) og Niels Grøndahl (th) fortalte gæsterne om Dansk Varmblod og de smukke rammer på Vilhelmsborg. 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram