Dansk Varmblods Springhesteprogram

Dansk Varmblods springhesteprogram blev iværksat i 2004 i forbindelse med den daværende specialisering af avlen i dressur- og springmæssig retning.

Formålet med springhesteprogrammet er at udvikle et kvalitativt højt niveau af springheste inden for Dansk Varmblod samt at markedsføre hestene med det specielle springhestelogo, der er synlig i diverse katalogudtræk samt i Hestedatabasen.

Kun Dansk Varmblods kårede hopper ud af en avlssikker springafstamning og med særdeles gode springegenskaber kan optages. Springhingste optages automatisk i forbindelse med færdigkåring i Dansk Varmblod. Føl fødes automatisk ind i programmet, såfremt både far og mor er optaget. Springhestelogoet påføres i så fald føllets hestepas.

Det er gratis at søge om optagelse af kårede Dansk Varmblods hopper. Fristen er 1. oktober hvert år, hvorefter Avlsledelsen behandler ansøgningerne. Det er desuden muligt at tilkøbe staldplakette og diplom til de optagne heste (pris 350, - inkl. moms)
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram