Indavlsgraden bør altid tjekkes i forbindelse med hingstevalg

Et emne i Avlsplan 2030 er øget information om indavlens negative konsekvenser og hvordan det begrænses. Hvis en population bliver for indavlet, følger en lang række uheldige konsekvenser. Indavl giver sig bl.a. udslag i nedsat frugtbarhed/levedygtighed/konstitution; arvelige sygdomme, så som f.eks. FFS, kommer til udtryk; og avlsfremgangen bliver langsommere pga. mindre genetisk variation. Indavlsstigningen i en population bør max. være 0,5% pr. generation (en hestegeneration er ca. 10 år). Dansk Varmblod har undersøgt indavlsstigningen i perioden 2005-2015. Her var indavlsstigningen 0,12% for dressurheste og 0,22% for springheste, altså endnu ingen alvorlige tegn på indavlsproblemer. Men med specialiseringen af avlen og moderne reproduktionsteknikker så som ET og ICSI, ses en tendens til indsnævring af blodlinjerne. 

Indavl opstår ved kombination af beslægtede individer og bør så vidt muligt undgås. Kan det ikke kan undgås, bør indavlsgraden højest være halvdelen af antal kendte led, dvs. højest 3,5 % ved 7 led. SEGES hestedatabase, som alle DV medlemmer har gratis adgang til, kan automatisk beregne indavlsgraden på et kommende afkom (husk at vælge alle 7 led).

Hestedata 

I nedenstående artikler kan du læse mere om indavl:

Hold øje med indavlsgraden

Hvorfor er helsøskende ikke ens 

Indavl - fremtidens trussel