Privat forbesigtigelse
Der er mulighed for at holde privat forbesigtigelse, såfremt der kan samles min. 10 springhingste eller 15 dressurhingste.
Kravene for at holde en privat forbesigtigelse er følgende:
- Såfremt man er interesseret i at afholde privat forbesigtigelse, skal henvendelse ske min. 1 mdr. før afholdelse til Dansk Varmblod´s sekretariat. Tilmelding og betaling skal ske via Dansk Varmblods hjemmeside.
- Gebyr for opstaldning betales sammen med tilmeldingen og tilfalder den private arrangør.
- Der skal betales tilmeldingsgebyr for min. 10 springhingste eller 15 dressurhingste.
- Man skal selv stå for hele arrangementet og sørge for nødvendige hjælpere.
- Til springhingste skal der bruges følgende: 9 hjælpere på løsspringningsbanen, 1 indkalder, 1 i stalden og 1 speaker.
- Til dressurhingste skal der bruges følgende: 3 hjælpere på banen, 1 indkalder, 1 i stalden og 1 speaker.
- Passende faciliteter, såsom 20x40 ridehus, fastbund til mønstring, løsspringningsmateriel m.m.
- Den private arrangør skal afholde alle udgifter til arrangementet bl.a.: time-dagpenge til dommerne (8000+moms), kørselsgodtgørelse, forplejning og evt. hotelovernatning. DV sender en samlet regning til arrangøren for alle de tilmeldte hingste samt udgifter.
- Dansk Varmblod sørger for katalog, speakermappe, boksskilte og dommerbøger, samt afholder løn til avlskonsulenten og sekretæren, dog ikke kørepenge.
Sidste frist for afholdelse af privat forbesigtigelse er d. 11. december.