Regler for udtagelse af 2-års hopper & vallakker til Eliteskue

Det er muligt at få bedømt og udtaget Dansk Varmblods registrerede 2-års hopper og vallakker til KRAFFT Eliteskuet enten via regionsarrangmenterne eller via dyrskue. 


REGLER FOR FREMSTILLING AF 2-ÅRS HOPPER OG VALLAKKER 

Ved Dansk Varmblods egne arrangementer kan kun udstilles 2-års hopper og vallakker med Dansk Varmblods hestepas. 2-års hopperne/vallakkerne kan kun fremstilles én gang og i én disciplin. 

  • Hesten skal være registreret i Dansk Varmblod.
  • Hesten fremvises enten som dressurbetonet eller som springbetonet
  • Den hos SEGES registrerede ejer skal være medlem af Dansk Varmblod.
  • Udtagelsen til Eliteskue kan ske ved dyrskue, eller et arrangement i regionen. 
  • Hoppen skal være bedømt af mindst 2 eksteriørdommere fra Dansk Varmblods dommerliste. Ved løsspringning skal den ene af de to Dansk Varmblods dommere stå på både eksteriør- og springdommerlisten.
  • Løsspringning sker på samme bane som til hoppekåring, dog med lidt kortere afstande, se skitse på varmblod.dk. Max springhøjde er ca. 1 m. hestene springer ca. 5-7 gange, hvilket afgøres af dommerne.
  • Ved regionsarrangementer skal de dressurbetonede heste vises løse og bedømmes i alle tre gangarter.
  • For at kunne fremstilles til Eliteskuet, skal hesten være udtaget til Eliteskuet. Den kan enten ved at have opnået mindst 23 points ved et dyrskue og være blevet udtaget af dommerne til Eliteskuet eller den skal være udtaget til Eliteskuet ved en regionsfinale.
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram