Er din springhest tilmeldt UVM?

Er du opmærksom på, at der i år er nye regler for udtagelse af springheste til UVM på Zangersheide og Studbook Trophy i Valkenswaard?

 Billedtekst

Hvis man har en springhest, som kan være aktuel til forbundsteamet for unge heste, skal hesten være tilmeldt til Dansk Varmblod inden 5. august.

Dansk Varmblod sender igen i 2024 ekvipager til UVM for 5-, 6- og 7-årige springheste i Lanaken på stutteriet Domein Zangersheide, og til hold-VM, Studbook Trophy for 5-, 6-, 7- og 8-årige springheste på Tops International Arena i Valkenswaard i Holland.

Ekvipager der ønsker at komme i betragtning til UVM individuelt på Zangersheide i Belgien fra d. 18. – 22. september og ekvipager der ønsker at komme i betragtning til Studbook Trophy for hold i Valkenswaard i Holland fra d. 26. – 29. september, skal tilmelde sig her på siden under ”TILMELDINGER”.

Det er Bo K. Møller og Kristian Skovrider, som sammensætter forbundsteamet til UVM og Studbook Trophy, og det er også dem, som kommer til at fungere som holdledere, når holdene er afsted. Det er blandt de heste, som er tilmeldt iagttagelse, at holdene sammensættes.

Tilmelding er gratis for heste, hvis ejer er medlem af Dansk Varmblod, for tilmelding af heste, hvis ejer ikke er medlem af Dansk Varmblod koster det 500,-kr.

På Dansk Varmblods hjemmeside under U-VM vil man løbende kunne se listen over heste, som er tilmeldt iagttagelse forud for udtagelsen af holdene, som finder sted i forbindelse med DRF-Championatsfinalerne på Stutteri Ask i august. Den bedst placerede ”DV-ekvipage” i hver årgang ved DRF’s Championats Finale vil, hvis ekvipagen er tilmeldt iagttagelse, blive udtaget til UVM.

TILMELDINGEN ER ÅBEN HER 

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram