Tilmelding til UVM i springning lukker mandag

Hvis din hest skal komme i betragtning til UVM i springning samt Studbook Trophy for hold, skal den være tilmeldt Dansk Varmblod senest mandag den 5. august

 

 

Nu er det lige før tilmeldingsfristen løber ud for mulig deltagelse i UVM på Zangersheide eller Studbook Trophy i Valkensward. Fra i år skal heste, som skal kunne udtages til de to verdensmesterskaber i springning, være tilmeldt Dansk Varmblod senest den 5. august. Herefter lukker tilmeldingen, og det er ikke længere muligt at komme i betragtning til udtagelse. Det gælder også, selvom man skulle vinde eller blive bedste Dansk Varmblods ekvipage ved PAVO og Dansk Ride Forbunds Championatsfinaler på Stutteri Ask.

 Det bliver Bo K. Møller og Kristian Skovrider, som skal sammensætte landsholdene til UVM og Studbook Trophy, og det er også dem, som kommer til at fungere som holdledere, når holdene er afsted.

For at komme i betragtning til udtagelse, skal man være tilmeldt. 

TILMELDINGEN ER ÅBEN HER 

Tilmelding er gratis for heste, hvis ejer er medlem af Dansk Varmblod, for tilmelding af heste, hvis ejer ikke er medlem af Dansk Varmblod koster det 500,-kr.

Listen over heste i bruttotruppen er synlig på varmblod.dk, så man kan se, hvilke ekvipager, der er under observation af Bo K. Møller og Kristian Skovrider forud for udtagelsen. 

Tilmeldte UVM springning pr. 26.7.24.pdf

Udvalget vil gerne præcisere at det er ”Ekvipager” der udtages, det er altså kun muligt at skifte rytter eller hest ved at tilmelde en ny ekvipage.

Der skal udtages 5 ekvipager i hver årgang til Zangersheide og til Valkenswaard.

Derudover vil der blive udpeget 2 reserver i alle årgange til begge stævner.

Kriterier for udtagelse:

Heste, der kan komme i betragtning til de to landshold, skal være registreret i Dansk Varmblod.

Udvalget vil igen i år se på ekvipagernes generelle niveau og ”0 – runder”

5-års: Resultater opnået i sværhedsgrad 2 (LA* og LA**) ved C–, B– og FEI-stævner.
6-års: Resultater opnået i sværhedsgrad 3 og 4 (MB**, MA* og MA**) ved C-, B-, A- og FEI-stævner.
7-års: Resultater opnået i sværhedsgrad 4 og 5 (MA*, MA** og S*) ved B-, A- og FEI-stævner.
8-års: Resultater opnået i sværhedsgrad 5 og 6 (S-klasser) ved B-, A- og FEI-stævner.

Den endelige udtagelse foregår ved DRF-Championats Finaler på Stutteri Ask.

Den bedst placerede ”DV-ekvipage” i hver årgang ved DRF’s Championats Finale vil, såfremt ekvipagen har tilmeldt sig, blive udtaget til UVM.

 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram