Dressur-drenge med charme og power

 Nu er det lige før de charmerende og spændende føl flytter ind på Vilhelmsborg – klar til at blive præsenteret i Elitefølauktionen

 


Lige nu er der travlhed hjemme hos avlerne af de føl, som kommer på Dansk Varmblods Elitefølauktion præsenteret af Dansk Hesteforsikring. De sidste strithår skal trimmes, pelsen skal shine, og der bliver puslet om hoppe og føl som forberedelse til Elitefølauktionen lørdag aften kl. 19.00 inde i opvisningshallen på Vilhelmsborg.

Torsdag aften åbnedes for online bud på www.varmblodauktion.dk hvor man kan se hele kollektionen, som består af 34 føl – 13 af springafstamning og 21 af dressurafstamning.

Er man interesseret i at se nærmere på føllene, bliver de præsenteret inde i opvisningshallen lørdag kl. 13.00. Man er også meget velkommen til at gå en tur ind i auktionsstalden, som ligger i staldområdet overfor opvisningshallen.

I denne præsentation er der fokus på en lille håndfuld herlige, maskuline og charmerende dressurhingsteføl – rigtige powerboys!

 

Kat. 423 Rocky Maxima e. Be Sure/Blue Hors Don Romantic – hingsteføl

Ædelt og velgående hingsteføl med udtryk i særklasse. Han både skridter, traver og galoperer virkelig godt. Han er rund og elastisk med en helt naturlig op-ad-bakke-tendens.

 

Kat. 443 Bellini V e. Be Sure/Janeiro Platinum – hingsteføl

Kvalitets hingsteføl med stort gangartspotentiale. Han er udtryksfuld, ultra smidig med et godt bevægelsesforløb, og så er han udtaget til KRAFFT Eliteskue.

 

Kat. 445 TH Formidable e. Fynch Hatton/Vilancio – hingsteføl

Ædelt hingsteføl med udstråling og fremragende gangarter. Dette dejlige hingsteføl blev udnævnt som vinder ved følskuet i region 4. Ud af en god hoppestamme med mange topføl og gode rideheste, bl.a. årets hingsteføl TH Vivaldo. I stammen finder du flere Elitehopper. MM: Miss Rosevelt er også mor til B-hesten Abkærs Jacky, og har gentagende gange haft afkom udtaget til auktion.


Du kan se hele den flotte kollektion på www.varmblodauktion.dk – her er der fotos og video af føllene, samt en beskrivelse, afstamning og bemærkninger fra dyrlægens kliniske undersøgelse af føllet.

Torsdag den 29. august kl. 17.00 gik auktionen online, og dermed er der åben for bud.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram