Den 12. guldmedalje til Dansk Varmblod

Dansk Varmblod har deltaget ved UVM fra begyndelsen i 90’erne. Den første medalje kom i hus i 2008 og siden er det blevet til i alt 22 medaljer

 Guld og sølv ved UVM i 2024 - Quinn G og Alkaline redet af hhv. Fiona Bigwood og Merita Hagren. Foto. Ridehesten.com

Ved UVM i Ermelo i år vandt Dansk Varmblod en guld- og en sølvmedalje i holdet for 6-års heste. Quinn G. gentog sidste års guldmedalje, i år med ny rytter; Fiona Bigwood i sadlen, mens Merita Hagren red Alkaline til en sølvmedalje i samme årgang.

FEI/WBFSH har samarbejdet om afviklingen af verdensmesterskaberne siden 90'erne, hvor de har været afviklet i Arnhem (Holland) Verden (Tyskland) og Ermelo (Holland). De senere år har Ermelo og Verden afviklet mesterskaberne på skift, og fra næste år er det igen Verden, som er vært for verdensmesterskaberne for unge dressurheste, og det er stævnepladsen de kommende tre år.

Det er i alt blevet til 22 medaljer til Dansk Varmblod ved dette mesterskab, og i år kom så den 12. guldmedalje i hus. Det er også Dansk Varmblod, som har skrevet sig i historiebøgerne, da forbundet er det eneste, som har vundet UVM tre år i træk med samme hest og endog med to heste. Det er hingsten Sezuan redet af Dotothee Schneider og hoppen Fiontini redet af Severo Jurado Lopez.

Det er kun avlsforbund, som er medlem af WBFSH, der kan deltage i verdensmesterskaberne for unge heste. Der er en fordelingsnøgle baseret på antal fødte føl og forbundets succesrate.

Dansk Varmblod har 4 pladser i hver årgang, der samme har Svensk Varmblod. Tyskland (alle tyske forbund) har 8 pladser, Holland har 6 pladser, Spanien 5 pladser, og så har Belgien, Frankrig, England, Irland, Polen, Portugal og USA hver 2 pladser.

Udtagelsen til UVM sker i et samarbejde mellem det nationale rideforbund og de nationale avlsforbund. Har et land ikke egnede ungheste af egen avl, der kan deltage, kan man udtage heste fra andre avlsforbund. Disse hestes deltagelse skal dog godkendes af det respektive avlsforbund. I år deltog fx en Dansk Varmblod for USA og en for Norge. De heste ligger så ud over avlsforbundets kvote.

Dansk Varmblod havde 12 heste med i alt til UVM i Ermelo, og de syv fik adgang til finalen, som afgøres blandt de 15 bedste ekvipager efter kvalifikationen (12 stk.) og B-finalen (3 stk.)

 

Listen over danske medaljer ved UVM:

2008 6-års sølv Polka Hit Nexen Dorthe Sjøbeck Hoeck

2009 5-års sølv UNO Donna Unique Andreas Helgstrand

2009 5-års guld Hønnerups Driver Andreas Helgstrand

2010 6-års guld UNO Donna Unique Andreas Helgstrand

2014 5-års guld Sezuan Dorothee Schneider

2015 5-års sølv Fiontina Andreas Helgstrand

2015 5-års guld Fiontini Severo Jurado Lopez

2015 6-års guld Sezuan Dorothee Schneider

2016 6-års guld Fiontini Severo Jurado Lopez

2016 7-års guld Sezuan Dorothee Schneider

2017 5-års bronze Hesselhøj Donkey Boy Jan Møller Christensen

2017 7-års guld Fiontini Severo Jurado Lopez

2017 7-års bronze Kipling (Trak) Anne Troensegaard

2019 5-års bronze Queenparks Wendy Andreas Helgstrand

2019 6-års bronze Zhaplin Langholt Andreas Helgstrand

2019 7-års sølv Hesselhøj Donkey Boy Jan Møller Christensen

2021 5-års guld Hesselhøj Down Town Jeanna Högber

2021 7-års sølv Blue Hors Touch of Olympic L Nanna Skodborg Merrald

2022 5-års guld Lyngbjergs St. Paris Victoria E. Vallentin

2022 6-års sølv Hesselhøj Down Town Jeanna Högberg

2023 5-års guld Quinn G. Betina Jæger

2024 6-års guld Quinn G. Fiona Bigwood

2024 6-års sølv Alkaline Merita Hagren


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram