Vi kan bruge dig i Avlercaféen

I lighed med sidste år er det planen, at der skal skabes en Avlercafé ved Hingstekåringen i Herning – vi søger hjælp til at holde cafeen åben

 

Sidste år åbnede vi Dansk Varmblods Avlercafé under Hingstekåringen. Ideen til Avlercaféen er opstået på baggrund af et ønske fra forbundets regioner, og det er også repræsentanter og bestyrelsesmedlemmer fra landets 7 regioner, som bemander cafeen under hingstekåringen.

Avlercafeen er tænkt som et hyggeligt mødested for avlere, hvor der er mulighed for at slappe af, nyde en kop kaffe og udveksle erfaringer med avlere fra hele landet. 

Igen i år er der nedsat en lille arbejdsgruppe, som arbejder på at få sat en avlercafe op ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning. Arbejdsgruppen består af Pia Feldstedt fra kontoret, Anna-Marie Dam Kristensen og Britt Urup Holmstrup fra Region 6, Vibeke Vestergaard Jørgensen fra Region 3 og Trine Hermansen fra Region 1.

Avlercafeen placeres samme sted som sidste år - nemlig i mellemgangen på vej ind til Boxen. Arbejdsgruppen planlægger, hvordan cafeen skal indrettes og, hvilke emner der skal være fokus på bl.a. hestevelfærd. Vi har brug for flere hjælpere til at være værter i cafeen, når den er åben, så der vil vi gerne høre fra repræsentanter eller medlemmer, som vil give en hånd med.

Kontakt Pia Feldstedt, gerne hurtigst muligt, hvis I ønsker at hjælpe, Pia kan kontaktes på telefon 87475408 eller mail:pf@varmblod.dk

Cafeen har åbent og skal bemandes:

  • Fredag 12-18
  • Lørdag 12-18
  • Søndag 10-14

 

 


Hold i dag

Neuigkeiten

Sponsoren

Instagram