Udfordringer og muligheder i hestesektoren

Igen ved dette års Hestekongres, i regi af Landsudvalget for Heste, tog formanden og chefkonsulenten pulsen på hestesektoren

Det var formand for Landsudvalget for Heste, Hans-Marius Jørgensen som åbnede årets Hestekongres i Kolding med årsberetningen. Årsberetningerne er særdeles interessante, for de tager pulsen på hestesektoren, og de udfordringer og muligheder, der er i hestesektoren.

”I 2023 er vi gennem medierne blevet præsenteret for historier om hestehold, som har skabt bestyrtelse,” indledte Hans-Marius Jørgensen og han fortsatte: ”Når medierne har præsenteret os for billeder af underernærede eller nedgravede heste, så er vi hestefolk blevet dybt berørt, og det har slet ikke været til at forstå. Når vi så senere på året bliver konfronteret med, at et af de mest profilerede uddannelsessteder for dressurheste heller ikke har haft øje for at arbejde på hestens præmisser, så er der ikke noget at sige til, at man bliver oprigtigt ærgerlig.”

”De kedelige historier er selvfølgelig også nået længere ud end hestebranchen, og har både hos menigmand og politisk skabt forargelse, for det omgivende samfund har i høj grad fået en holdning til hestehold – og det er der ikke noget at sige til.”

Han opfordrede alle til at være åbne, og til at tage imod input og ny viden. ” Selvfølgelig kender vi hestefolk vores heste godt, men vi må ikke være blinde for, at input fra omverdenen kan bringe os et bedre sted hen. Og så skal vi være opmærksomme på, at omverdenens accept af vores brug af hesten er afgørende for en stabil fremtid for hestesporten.”

 Hans-Marius Jørgensen, formand for Landsudvalget for Heste. Foto: Ridehesten.com

Nedgang i bedækningstallet

Udbuddet af heste har ikke kunnet følge med efterspørgslen i de seneste år. Årsagerne er flere, men særligt en årrække indtil 2016 med faldende antal føl - på grund af en forfejlet hestelov - har skabt et hul i forhold til at kunne tilbyde heste nok til de mange interesserede ryttere.

”I 2023 kan vi desværre observere lidt skyer trække ind over den positive udvikling. Antallet af bedækninger er nemlig faldende, og det vil betyde færre føl det kommende år. En lidt ærgerlig observation efter de mange år med stigende bedækningstal”, konstaterede formanden.

Chefkonsulent Jørgen Kold, gav nøgletallene for sektoren:

• 2023 –bedækningstallet er på 9% lavere end i 2022
• Men med en samlet vækst på mere end 25% over de seneste 8 år
• Vi har ca. 185.000 heste i Danmark
• Og hestesektoren skaber ca. 21.000 arbejdspladser
• Og så skaber vi en omsætning for ca. 25 mia. kr. for dansk økonomi.

Det Dyreetiske Råd

I foråret 2023 udgav Det Dyreetiske Råd en udtalelse omkring brug af heste til sport. I Forum for Hestevelfærd er man ved at være klar med et svar til Rådet.

”Vi har siden marts haft hyppige møder i regi af Forum for Hestevelfærd. I den seneste tid faktisk hver tredje uge. Vi har emne for emne drøftet hestens trivsel, udvekslet nyeste viden, diskuteret fremtidige rammer og de bedste løsninger – alt sammen med udgangspunkt i sportshestens velfærd. Det har været meget udviklende, og en stor fornøjelse. Det var jo ikke bare en selvfølge, at vi kan enes om at finde en fælles vej – men det er jeg nu sikker på, vi gør, for vi nærmer os vejs ende,” fortalte Hans-Marius Jørgensen.

Og han glæder sig utroligt meget til at kunne fortælle om resultatet af det fælles arbejde med hestevelfærden i sporten.

 Chefkonsulent Jørgen Kold. Foto: Ridehesten.com

Vurdering af Landbrugsejendomme

2023 blev året, hvor Skattestyrelsen iværksatte nye ejendomsvurderinger, og det har bestemt ikke været nogen god oplevelse.

”Jeg kan slet ikke få øje på formålet med de trufne beslutninger. Man underkender landbrugselementet i et helt stutterierhverv, som så betyder en betragteligt højere skattebyrde på opdrættere af heste. Det vil utvivlsomt få betydning for antallet af stutterier på sigt, men er det nu i nationens interesse? Når landdistrikterne i den grad er politisk prioriterede, så forstår jeg simpelthen ikke lige, hvad det er, der sker her. Det burde være helt oplagt at rette fejlene og sørge for at hesteopdræt også fremadrettet vil gavne landdistrikterne.”

SEGES Heste har forsøgt at råbe politikerne op - men det har endnu ikke givet noget resultat. ”Vi må og skal have ændret myndighedernes syn på hesteopdræt, så vi igen bliver en anerkendt landbrugsproduktion på lige fod med alle de andre driftsgrene indenfor landbruget. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at myndighedernes manglende viden om en sektor kan resultere i så afgørende udfordringer, som det er tilfældet her,” fastslog formanden fra talerstolen.

”Kategoriseringen i styresignalet er baseret på et tvivlsomt fagligt grundlag, vi har et styresignal som fortæller, der skal 20 heste til for anerkende et landsbrugselement og altså ikke ejerbolig. Grænseværdierne er enslydende for heste og kvæg og der er meget større intensitet i at passe heste end køer, der skal brugs flere personer og ressourcer på at passe heste i forhold til kvæg,” uddybede chefkonsulenten.

”94,2 % af de føl, som kommer til verden er på bedrifter, der levere 1-3 føl om året. Det er den reelle produktion af heste i Danmark som leverer 20.000 arbejdspladser, og den skal respekteres. Der er tale om, man underkender en hel produktion af heste i Danmark. Og processen har heller ikke været for sjov.”

CHR og kravet om fortegnelser

I det forløbne år har vi skullet vænne os til Det Centrale Husdyrbrugsregister, i daglig tale CHR, der nu også er indført på hesteområdet. Vi har fået oplyst at antallet af heste i CHR registret har passeret 100.000, så hestesektoren har taget godt imod systemet, og det er godt på vej til at blive hverdag.

”Hvis der er en faglig gevinst ved at føre disse fortegnelser, så gør vi det selvfølgelig gerne, men det er bare lidt svært at få øje på, hvorfor vi ikke bare kan reagere ved et eventuelt smitteudbrud, men skal føre skriftlige fortegnelser på forhånd – og vi skal måske også lige huske på, at vi slet ikke har været i nærheden af udfordringer med disse sygdomme i Danmark. Der er otte anmeldepligtige sygdomme, hvoraf vi ikke har set de seks i 90 år og de sidste to er reproduktionssygdommene CEM og EAV, som jo aldrig kan blive et problem, vi ikke har kontrol over”, bemærkede formanden.

”Fra vores side opfordrer vi derfor styrelsen til at arbejde for en ændring af EU-rammen, og vi vil da også gøre vores for at oplyse EU kommissionen om den administrative byrde, de pålægger hestesektoren,” fortsatte han.

Rewilding

”Det er ærgerligt, at rammerne omkring rewilding ikke er blevet bedre, og vi må erkende, at der stadig er politisk opbakning til dobbeltstandarder for dyrevelfærd. De helt fornuftige krav til tilsyn af afgræssende heste er stadig sat til side, når der er tale om afgræsning i naturnationalparker. Det er forkert, og der bør stilles enslydende krav til dyrevelfærd, uanset om hesteafgræsning er i privatregi eller i statsregi. Vi vil derfor fortsat opfordre politikere til at få ændret på sådan nogle forhold. Vi vil ikke ophøre med at gøre opmærksom på dette, da det simpelthen ikke er i orden at slække på hestevelfærden, blot fordi det skal tjene et andet formål,” udtalte Hans-Marius Jørgensen, som sluttede med at takke hele hestesektoren for et fantastisk engagement.

Aktuelle områder i 2024

Chefkonsulent Jørgen Kold tog pulsen på hestesektoren og de udfordringer, som er en del af og bliver en del af væres hverdag.

Hestens velfærd bør være i fokus og sikres i alle aspekter af hestesport” er udgangspunktet i rapporten fra Det Dyreetiske Råd.

”Vi skal i branchen kigge indad, og stille spørgsmål til, hvordan vi skal bruge hesten i fremtiden. Er alle aktive klædt på til at forstå hestens basale signaler? Hvis vi ikke kan det, risikerer vi at udsætte hesten for ubehag, og det samme er tilfældet, såfremt vi ikke er opdater på vores viden om træning af heste,” forklarede Jørgen Kold.

Jørgen Kold kom med følgende hovedområder fra rapporten fra Det Dyretiske Råd:

• Uddannelse er et nøgleområde
• Kriterier for præmiering
• Træningsmetoder
• Udstyr
• Holdbarhed og ibrugtagning
• Skader, doping og medicinering

”Det er den opgave som rådet har stillet branchen, og de ser gerne, at branchen selv regulerer og tager hold om dette. Og sker det ikke vil rådet pege på lovgivning. Vi skal skabe en ny kultur, og vi skal have evidens på de forskellige aspekter på bordet. Og det har været en glæde at deltage i arbejdet i Forum for Hestevelfærd, og det er spændende, vi er ved at være ved vejs ende. Vi glæder os til at give et bud på fremtidens bruge af heste i sport, og til at komme ud og fortælle, hvad vi mener er fremtiden for hestene i sporten.”

Transportforordningen – slut med den?

”Transportforordningen har udfordret sektoren i årevis, og de krav som stilles er i høj grad rettet mod det administrative og ikke mod hesten, forklarede Jørgen Kold, som informerede om at SEGES har været i dialog med Fødevareministeriet. Vi anbefaler, at der skal en radikal ændring til, og det bør indstilles til EU. Det har skabt et pres på EU og vi er kommet videre. Transportforordningen er nu åben for revision”, kunne chefkonsulenten oplyse, til glæde for deltagerne på Hestekongressen.

I den reviderede transportforordning er der følgende ændringsforslag, hvor heste bliver undtaget fra dele af transportforordnigen:

• Heste der deltager i træning
• Udstillinger
• Konkurrencer
• Kulturelle begivenheder
• Hestesport og fritidsaktiviteter

”Det har en længere tidshorisont. Vi skal til EU parlamentsvalg i juni, så den når ikke komme gennem systemet inden da. Så jeg tænker, når vi mødes næste år ved samme tid, og vi har fået den på plads, skal vi være glade, men det vigtige er, at der er sat noget i gang, det er absolut et skridt i den rette retning”, sagde chefkonsulent Jørgen Kold.

Det var to meget informative indlæg, hvor formanden og chefkonsulenten tog pulsen på hestesektoren, pegede på udfordringer og nye muligheder i sek