Nu trækkes hingstelisten til Ridehesten!

Dansk Varmblods hingsteliste offentliggøres hvert år i magasinet Ridehestens april-nummer – sekretariatet trækker listen mandag morgen 


Ridehestens store april nummer er ved at blive klargjort til tryk. Dansk Varmblods hingsteliste offentliggøres hvert år i Ridehestens april-nummer, og det er ved at være sidste udkald, hvis man vil have sin hingst på listen i magasinet. 

Mandag den 18. marts kl. 8.00 trækker sekretariatet listen, og gør den klar til offentliggørelse i Ridehesten. 


Om hingstelisten

Indtægterne fra hingstelisten går til forskellige avlsforanstaltninger, som obligatorisk følbedømmelse, beregning af indekstal, udnævnelse af elitehopper og elitehingste samt andre gratis ydelser fra forbundet.

Hingste, tilmeldt hingstelisten, er alle kåret i Dansk Varmblod og det betyder også, at avlerne kan få kendskab til vigtige informationer, så som FFS-status, OCD og andre arvelige lidelser. Disse oplysninger har forbundet ikke på hingste, som ikke er kåret i Dansk Varmblod. Dermed bliver hingstelisten også et vigtigt redskab for avlerne, når de skal vælge hingst til deres hoppe.


Hvis hingsten ikke er på hingstelisten

Der kan være flere årsager til, en hingst ikke er at finde på hingstelisten. Det drejer sig oftest om hingste, som ikke er godkendte eller kårede i forbundet, eller kårede/godkendte hingste i Dansk Varmblod, som hingsteholderen har valgt ikke at betale for at få optaget på hingstelisten. 

For ikke at lave forskelsbehandling mellem Dansk Varmblods kårede hingste og udenlandske hingste, skal hoppeejerne betale et gebyr til hingstelisten (hvis man vælger at bruge en hingst, som ikke er på hingstelisten) svarende til ca. 10 % af hingstelistegebyret. Gebyret skal betales hver gang en udenlandsk hingst benyttes, også selvom det er samme kombination som sidste år. Hvis der laves ægtransplantation med flere føl ud af samme kombination pr. år, skal der betales pr. føl.

 





Hold i dag

Neuigkeiten

Sponsoren

Instagram