Rekord stor tilmelding til UVM-iagttagelse

DM-stævnet i dressur i Vallensbæk danner rammen om den første iagttagelse til UVM for unge dressurheste – se det imponerende deltagerfelt her i nyheden

 Vallensbæk Rideklub lægger faciliteter til den første UVM iagttagelse i dressur. Foto: Ridehesten.com

 

UVM i Ermelo afvikles lidt senere end sædvanligt, på grund af OL i Paris. Verdensmesterskabet finder sted i Ermelo fra den 4. til 8. september

Vil man komme i betragtning til dette populære verdensmesterskab for 5-, 6- og 7-års heste, skal man være tilmeldt til første udtagelse/iagttagelse, som finder sted i forbindelse med DM-stævnet i dressur på Sportsrideklubben Vallensbæk torsdag den 23. og fredag den 24. maj.

Det er lidt tidligere end sædvanligt, og derfor bliver det, det indledende, alderssvarende FEI-program, der skal rides begge dage. Klasserne bedømmes og udtagelsen foretages af Gunilla Nyman, Birte Lyder Nielsen og berider Jens Holm Kristensen. På anden dagen bliver der udtaget en bruttotrup. Og de ekvipager går videre til den anden og endelige udtagelse.

 Klasserne bedømmes og udtagelsen foretages af Gunilla Nyman, Birte Lyder Nielsen og berider Jens Holm Kristensen

Den finder sted tirsdag den 23. og onsdag den 24. juli på Vilhelmsborg, inde på gårdspladsen. Denne gang rides det alderssvarende, indledende FEI-program på førstedagen, mens det noget mere udfordrende FEI-finaleprogram rides på anden dagen. Herefter bliver der udtaget fire ekvipager + to reserver i hver årgang til deltagelse ved UVM i Ermelo.

 

Tilmeldingsfristen for deltagelse i iagttagelsesstævnet på Vallensbæk var den 1. maj, og der er kommet rekord mange tilmeldinger i år. 

Det forventes, at UVM-iagttagelsen starter torsdag sidst på formiddagen, mens det forventes at fredagens iagttagelse finder sted fra morgenstunden. Hold øje med Equipe for starttider.

Har man spørgsmål til ovenstående kan man kontakte 

Lisette Berner, tlf. 29606888, mail: lisette_berner@hotmail.com

eller

Kristian Bech, tlf. 22198990, mail: kristianbech21@gmail.com 

 

Er hurtigt blik på deltagerlisten viser, at vinderen af Blue Hors Unghestechampionat Slangerupgaards Saffron e. Secret/ Scolari (opdr. Slangerupgaard A/S) redet af Anne Troensegaard er tilmeldt og det samme er vinderen af 4-års championatet 2023 Svalegårds Hot Driver e. Hesselhøj Donkey Boy/Blue Hors Hotline opdrættet af Stutteri Svalegaard ved Else Marie og Jens Chr. Krabbe og redet af OL-rytter Carina Cassøe Krüth.

I klassen for 6-års heste er der gensyn med Valerie B e. Revolution/ Blue Hors Zack (opdr. Karin og Peer Guldbrandsen) redet af Anne-Mette Strandby – parret kom sidste år ind på 4. pladsen i UVM-finalen. I klassen for 7-års heste er UVM-guldvinderen fra 2022, Lyngbjergs St. Paris e. Blue Hors St. Schufro/ Blue Hors Rockefeller (opdr. Bente Gramkow Børjesson) redet af Victoria Vallentin at finde på listen.

 Se listen over de tilmeldte ekvipager HER


Hold i dag

Neuigkeiten

Sponsoren

Instagram