90,8% til Valerie B ved UVM
Video: Anne-Mette Strandby Hansen var først ude for Dansk Varmblod i kvalifikationen til finalen ved UVM med Valerie B og de scorede 90,8%!!!
Anne-Mette Strandby Hansen og Valerie B. Foto: Ridehesten.com
Det blev en helt fantastisk start på kvalifikationen for 6-års heste ved UVM i Ermelo for det danske team. Anne-Mette Strandby Hansen og guldmedaljehoppen Valerie B e. Revolution/Blue Hors Zack opdrættet af Karin og Peer Guldbrandsen var sikkerheden selv inde på banen i dag. Den imponerende hoppe, der er hædret med en opdrættermedalje i guld fra Dansk Varmblod, travede sig til 9,5 fra dommerne. Hendes taktfaste, rummelige skridt indbragte hende 8,8 og den lige så rummelige galop op-ad-bakke udløste 9,0. De fik 8,7 for løsgjorthed og 9,4 for fremtidsperspektiv i alt 90,8%
Anne-Mette Strandby Hansen var naturligvis begejstret for den dejlige hoppe, og den måde, hun samarbejde med sin rytter på inde på banen. Med 90,8% er de klar til søndagens finale, som begynder kl. 14,00.
Opdrætter Peer Guldbrandsen og familie fulgte Valerie B fra tilskuerpladserne, og Peer fik adgang til stalden, så han kunne lykønske Anne-Mette og klappe sin dejlige hoppe. Foto: Ridehesten.com
Der er 44 ekvipager i klassen og næste Dansk Varmblods ekvipage på banen er den regerende verdensmester Quinn G, de har starttid kl. 11.45.
Dansk Varmblods heste i 6-års klassen:
Fiona Bigwood/Quinn G e. Quaterhit/Fassbinder opdr. Helene Geervliet
Anne Mette Strandby/Valerie B e. Revolution/Blue Hors Zack opdr. Karin og Peer Guldbrandsen
Mette Sejbjerg Jensen/Straight Horse Floriana e. Franklin/Blue Hors Zack opdr. Straight Horse ApS
Merita Hagren/Alkaline e. Secret/Zalmiak Firfod opdr. Anette Blangsted
Start- og resultater