Ros til Mette Sejbjerg og en plads i finalen

Der var tre finalepladser på spil i B-finalen for 5-års heste, og Mette Sejbjerg Jensen og Straight Horse Sun King fik 85% og en finaleplads

 Finaleplads til Mette Sejbjerg Jensen og Straight Horse Sun King. Foto: Ridehesten.com

 

Alle Dansk Varmblods 5-års heste måtte en tur i B-finalen for at kæmpe om en af de tre pladser, som giver adgang til finalen lørdag.
Mette Sejbjerg Jensen red en meget flot test på Straight Horse Sun King e. Sir Donnerhall I/Blue Hors Zack som gav hende den tredjeplads, som nu har sendt hende i finalen.

- En elegant hest og en meget god test, indledte dommerne, der giver en kort karakteristik af ridtene i B-finalen. – Letfodet aktiv trav med god skulderfrihed og en god balance, hvor hesten står konstant i formen. Vi kan virkelig lide, når en trav er naturlig og flydende gennem hele kroppen – og det udløste 9,2 for traven. Skridten var han ikke helt afspændt 7,2, men galoppen var aktiv med velplacerede bagben, og meget klar takt, god samling 8,8. Løsgjorthed/ridelighed præsentret i en flot ramme og velbalanceret 8,8 – og virkelig en hest med fremtidsperspektiv, og vi er sikre på han lærer at være mere afspændt og vise mere overtrædning i skridten 8,5, sagde dommerne om parret.

 Jan Christensen fik ros for uddannelsen af Quater Son. Foto: Ridehesten.com

Jan Christensen blev næstbedste for Dansk Varmblod i B-finalen med Quater Son e. Quaterhit/Totilas opdrættet af Dorthe Gravgaard. Jan fik meget ros af dommerne for at præsentere en veluddannet hest. – Hesten blev præsenteret med en venlig og blød kontakt, og vi er meget glade for at se en hest, der er så godt trænet, og blev vist på en naturlig og korrekt måde. De fik 8,0 for trav, 8,5 for skridt 8,3 for galop 8,5 for løsgjorrthed/ridelighed og 8,2 for perspektiv i alt 83% og en femteplads.

Lygum’s Zelina e. Blue St. Schufro/Blue Hors Zack opdr. Tine og Henning Lygum Jensen redet af Victoria Vallentin. Den letfodede og elegante hoppe faldt ikke helt i dommernes smag i dag, de ønskede lidt mere afskub og smidighed. De fik 8,5 for trav, 7,5 for skridt, 8,2 for galop, 8,4 for ridelighed og 8,5 for perspektiv i alt 82,2% og en 8. plads.

Susanne Barnow og Kjeldgaardens Django e. Hesselhøj Donkey Boy/De Noir fra Jørgen Nielsen sluttede midt i feltet i dag med 78% og dommene bemærkede det er en elegant hest med en god bevægelse en hest, som skal blive stærkere.

5-års heste til UVM:

Mette Sejbjerg Jensen/Straight Horse Sun King e. Sir Donnerhall I/Blue Hors Zack opdr. Straight Horse ApS

Victoria Vallentin/Lygum’s Zelina e. Blue Hors St. Schufro/Blue Hors Zack opdr. Tine og Henning Lygum Jensen

Jan Christensen/Quarter Son e. Quaterhit/Totilas opdr. Dorthe Gravgaard

Susanne Barnow/Kjeldgårdens Django e. Hesselhøj Donkey Boy/De Noir opdr. Jørgen Nielsen

 

Start- og resultatlister


Hold i dag

Neuigkeiten

Sponsoren

Instagram