Beriderelev i DV’s team på Zangersheide
23-årige Anna-Mathilde Alsing Nielsen er i beriderlære på Viborg Ridecenter, og hun er en del af UVM-teamet med den herlige 5-årige Concett
Anna-Mathilde Alsing Nielsen og 5-årige Concett. Foto. Ridehesten.com
Dansk Varmblod har sat et team til UVM i år, som består af erfarne ryttere, som flere gange har redet UVM på Zangersheide, og nye, talenter, som prøver kræfter med den store opgave det er, at ride et verdensmesterskab.
En af de unge talenter, som har fået plads i teamet i år er 23-årige Anna-Mathilde Alsing Nielsen. Hun er i lære som berider på Viborg Ridecenter og hun rider 5-årige Concett e. Kanango Ask/Casir Ask ejet og opdrættet af Lillian og Carl Erik Jensen.
I begge kvalifikationer fik de et let nedslag, men viste i høj grad, at der er meget mere i vente i fremtiden af både rytter og hest. Holdleder Kristian Skovrider havde kun ros til overs for den unge rytter, som i dagens B-finale var hurtig og fejlfri lige til den sidste forhindring.
Det har været en stor oplevelse, fortæller Anna-Mathilde og en oplevelse hun gerne vil dele med Concett på Zangersheide næste år i 6-års klassen.
Hør Anna-Mathilde fortælle i dette videointerview.