Sejr til Bøgegården ved ET på Fyn

Egnethedstesten i springning på Fyns Rideklub arrangeret af Dansk Varmblod region 3 bød på sejr hingsten Bøgegårdens Zamir og en topplacering til Årets Hoppe

 Bøgegårdens Zamir fremvist af Jacob Schmidt. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen


Der var 23 starter ved Egnethedstesten på Fyn i dag lørdag den 9. november. Det blev Jacob Theodor Schmidt som sprang sig til sejren med Bøgegårdens Zamir e. J Bøgegårdens Zidane/Carano opdrættet og ejet af Bøgegården ved Stina og Jørgen Schmidt. Hingsten blev fremvist til kåring i Dansk Varmblod sidste år, men opnåede ikke avlsgodkendelse.

Bøgegårdens Zamir blev tildelt 862,5 points heraf 9 for ridelighed, mens det blev til 8,5 for teknik, kapacitet og galop.

Landlyst Casalo og Caroline Knudsen. Foto: Ridehesten.com

Caroline Knudsen kom ind på andenpladsen med Landlyst Casalco e. Castle Creek/Coronado opdrættet af Karina Prinds og ejet af rytteren selv. De fik 837,5 points af dommerne Johnny Hansen og Bo K. Møller, fordelt på 8,5 for kapacitet, galop og ridelighed og 8 for teknik.

Karen Rohde red sølvmedaljehoppen Fiola Ask e. Jewel Ask Z/Favorit Ask opdrættet og ejet af Stutteri Ask. Fiola Ask opnåede og 837,5 points til andenpladsen med 8,5 for teknik, kapacitet og ridelighed samt 8 for galop. Fiola Ask er efter hoppen Fendi Ask, der var i UVM finalen på Zangersheide som både 5- og 6-årig.  

Fiola Ask og Karen Rohde. Foto: Ridehesten.com

På fjerdepladsen kom Årets Hoppe i Dansk Varmblod Mundbergs Courage e. Conthargos/Tresor opdrættet ejet og redet af Ida Mundberg Hansen. De fik også 837,5 points men 8 for ridelighed samt 8,5 for teknik, kapacitet og galop.

Kamilla Grauff Albrektsen og Grauff’s Batman e. Action Man Ask X/Zapatero VDL opdrættet og ejet af Familien Grauff fik 825 points med bl.a. 8,5 for kapacitet og ridelighed.

Sidst placeret i Egnethedstesten blev Lajla Maimann Muminovic med Lima’s Zavanna, hoppen er i lighed med vinderen efter J Bøgegårdens Zidane med Churchill til morfar opdrættet af Lise Maaetoft.

I den kommende weekend den 16. og 17. november er region 7 vært for Egnethedstesten i dressur og springning, og det er Brønderslev Rideklub, som lægger faciliteter til testen, der afvikles med 61 starter i dressur lørdag, og 20 starter i springning søndag.

Dagen blev afsluttet med sæsonens sidste eksteriørkåring. Her opnåede to springheste og seks dressurheste kåring i forbundet.

Resultater og katalog til ET på Fyn

Det var igen Bo K. Møller (tv) og Johnny Hansen, som var dommere ved Egnethedstesten i springning. Foto: Ridehesten.com


Hold i dag

Neuigkeiten

Sponsoren

Instagram