Tilmelding til hingstenes materialprøver
INFO
Indsyningen til dressurhingstenes 35-dages test samt springhingstenes 20-dages test foregår på Tørring Ridecenter. Ved indsyningen gennemgås hingstene af dyrlæge og træningsleder, herefter vises hingsten under egen rytter. Hingste tilmeldt springdisciplin skal vises i springning under egen rytter ved indsyning.
Beskrivelse af træningsforløbet for hingstene:
Fodring kl. 7.00 morgen. Hingstene rides herefter i ridehallen. Hingstene rides gennemsnitligt 5 dage om ugen under hensyn til den enkelte hingst træningstilstand og behov (springhingstene springes 2 gange ugentligt).
På hingstenes ridefri dage vaskes de medbragte underlag, gamacher, strigler, m.v., og der pudses sadeltøj.
Personale:
Berider Torben Frandsen er træningsleder og står for træningen af hingstene i samarbejde med rytterne tilknyttet prøven .
På tilmeldingsskemaet skal du tage stilling til om du øsnker at hingsten skal i skidtmaskine (hingsten skal være tilvænnet dette inden prøvestart), longeres eller på fold.
Sekretariatet skal have tilmelding ved sidste tilmeldingsfrist. Tilsendt opstaldningskontrakt skal være sekretariatet i hænde senest fredag før indsyning. Originalt hestepas skal afleveres i forbindelse med testens indsyning.
Opstaldningskontrakter findes her:
Opstaldningskontrakt 2024 springning
Opstaldningskontrakt 2024 dressur
Tilmeldingsskema finder du under Tilmeldinger