Hvordan foregår stationsafprøvning?


3 års og ældre hopper skal være redet i en måned i forvejen. Kan man ikke selv klare dette, kan man lave en aftale med træningslederen om at hoppen kommer ind før tid, dog for ejers egen regning. Hoppen bør inden indsyningen have været longeret med indspændingstøjler gerne i længere tid for at opbygge en rimelig kondition, så hoppen har overskud til at klare træningen og alle de nye indtryk. Hoppen skal desuden være tilredet og i stand til at søge ned og frem til biddet i alle 3 gangarter.


VÆLG SELV DISCIPLINEN


SPRINGHOPPER: Løsspringes 4-5 gange i perioden og rides de andre hverdage. Ved afslutningen skal alle hopperne, der også skal kåres samme dag til signalementstjek og måling, på fast bund, hvorefter de løsspringes. Senere går de gangarter under daglig rytter. (NB: det er udelukkende i Tørring, at der afprøves springhopper.)

DRESSURHOPPER: Rides hver hverdag. Ved afslutningen skal alle hopper, der også skal kåres samme dag til signalementstjek, måling og på fast bund. Senere går de gangarter under daglig rytter.

Umiddelbart efter bedømmelsen under rytter er afsluttet vil dommerne oplyse karakteristik og kåringsgrad samt oplyse om hoppen er bestået/ej bestået. De bedste udtages til en afsluttende finale, hvor de mønstres i skridt og trav. Kåringsresultatet sendes til ejer på mail og kan også ses i hestdatabasen

Ved bestået prøve jfr. regler for stationsafprøvning tildeles hoppen et R til kåringsgraden. Er hoppen tilmeldt inkl. kåring, men består hoppen ikke rideprøvedelen, får hun en kåringsgrad uden R.

Udgår hoppen undervejs pga. halthed eller af anden grund, kan man i samråd med træningsleder lade hoppen blive og få den eksteriørkåret i forbindelse med afslutningen, hvis dette skønnes formålstjenligt.

Hvis der er færre end 10 hopper tilmeldt, forbeholder Dansk Varmblod sig ret til at aflyse holdet og de tilmeldte hopper får tilbudt at deltage på andre hold

Tilmeldingen sker efter "først til mølle" princippet. Holdene kan lukket ved mange tilmeldinger.
Hvis en hoppe hjemsendes tidligt, fordi den ikke er tilstrækkeligt klargjort til at bære rytter, hvorfor klargøring til prøvedagen vurderes at blive for problematisk, beholdes det indbetalte depositum af Dansk Varmblod. Udgår hoppen af stationsafprøvningen af andre grunde, herunder sygdom, halthed m.v., vil kun en lille del af beløbet kunne returneres, idet udgifter til og aftaler om opstaldning, pasning og ridning er disponeret over på forhånd.

Hold i dag

Neuigkeiten

Sponsoren

Instagram