To dage med kåring hos Grøn Dressage

Dansk varmblod region 3 afvikler sadel- og eksteriørkåring samt 2-års bedømmelse hos Grøn Dressage over to dage i weekenden

 Astrid og Allan Grøn byder velkommen til kåring på deres træningscenter ved Odense. Foto: Ridehesten.com

I den kommende weekend er Dansk Varmblod Regions 3 på Fyn vært for sadel- og eksteriørkåring samt 2-års bedømmelse hos Grøn Dressage, Østagervej 127, Odense.

Kåringsarrangementet er blevet delt over to dage. De springbetonede hopper bedømmes lørdag og de dressurbetonede hopper kommer til bedømmelse søndag.

Det er Signe Wiese, Johnny Hansen og Allan Blomgreen, der udgør dommerholdet i springning. Bedømmelsen starter kl. 9 med de 2-årige hopper, dem er der fire af. Kåringen af de 3-års og ældre hopper begynder kl. 10.05 og der er seks hopper til bedømmelse.

 

Søndag starter bedømmelserne kl. 8,00 med de 2-årige dressurbetonede hopper, der er ni hopper tilmeldt. Dommerholdet søndag bliver Else Libach, Vicky Nortvig og Karsten Petersen.

Sadel- og eksteriørkåringerne begynder kl. 9,35 med hopper til eksteriørkåring, efterfulgt af hopper til sadelkåring.

Det er forventet, der bliver en finale kl. 16.55

Se katalog, start- og resultater HER

 


Hold i dag

News

Sponsors

Instagram