Overvældede, erfarne avlere af bedste 2-års

Det var et lille, men eksklusivt hold af 2-års springbetonede hopper, der blev toppet af Chantal fra Mie Nielsen og Theo de Vos

 Årets 2-års springbetonede hoppe Chantal fra Mie Nielsen og Theo de Vos, Bolderslev og flot forberedt af Claus Hundebøl. Foto: Ridehesten.com

- Man kan ikke være mere stolt, jeg havde ikke regnet med det, men det lykkedes, sagde Theo de Vos efter det blev kendt, at hans dejlige 2-års hoppe blev tildelt den ærefulde titel: Årets Springbetonede 2-års hoppe. Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue kom godt fra start fredag eftermiddag med flotte, moderne og udtryksfulde 2-årige springhopper. 

Chantal er trukket på Årets Hoppe Rebbølgårds Chanel e. Chico’s Boy. Denne hoppe har givet ejerne flere sportsheste samt tre sønner udtaget til hingstekåring, hvoraf de to er avlsgodkendte. Chantal er efter Bøgegårdens Chacoon. Chantal blev rost for sin flotte type, smidighed og kapacitet ligesom hun sprang med en særdeles god teknik.

 Chantal. Foto: Ridehesten.com

Tre hopper i finalen

Signe Wiese gav karakteristik af holdet på vegne af sine dommerkolleger: Johnny Hansen, Bo k. Møller og Allan Blomgreen. Christian Svendgaard var sekretær for holdet. I forbindelse med karakteristikken af hopperne sagde Signe Wiese bl.a.: ”Ved sidste års Eliteskue her på Vilhelmsborg der bestod holdet af 2-årige hopper af 14 hopper. I er holdet noget mindre – der er - som vi har set - kun udtaget 6 unge hopper. Det kunne godt få nogen til at tro, at de unge hopper i år, er mindre gode end sidste år, eller at vi i Avlsledelsen er blevet strengere i vores bedømmelse. Vi kan dog godt garantere at det bestemt ikke er tilfældet. I Avlsledelsen er vi lige så strenge, som vi plejer at være, og de 6 hopper vi netop har haft fornøjelsen af at se, er så absolut på det samme høje niveau, som vi efterhånden er blevet vant til at se.

Skovbakkegård's Akki. Foto: Ridehesten.com

Tre hopper blev udtaget til finalen og foruden Årets Hoppe var det:

Skovbakkegård’s Akki e. Action Man Ask Z/Cape Town S fra Kate og Niels Bay i Tjele – hoppen er trukket på guldmedaljehoppen Skovbakkegård’s Cisi, der er S-hest i springning. Også hun fremstod i en herlig, moderne model, alderssvarende udviklet, og så sprang hun med stort overblik, smidigt og med god benteknik.

Hailey Ask. Foto: Ridehesten.com

Igen havde Stutteri Ask en hoppe med helt fremme i afgørelsen: Hailey Ask e. Cassado Ask/Kannan trukket på hoppen Henna Ask, der blev tildelt Landos Vandrestatuette som gives til en særlig betydningsfuld avlshoppe. Hun er mor til tre kårede hingste Cannon Ask, Cyrano Ask og Casper Ask, og i stammen er adskillige sportsheste.

 

 


Hold i dag

News

Sponsors

Instagram