Ruby var den fuldendte 2-års hoppe i dag

Intet mindre end 27 flotte 2-års hopper har i eftermiddag under Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg kæmpet om titlen Årets dressurbetonede 2-års hoppe

 Årets 2-års dressurbetonede hoppe Kjeldbjergs Ruby fra Mette Hansen og Kim Mark. Foto: Ridehesten.com

 

Avlsledelsens talsmand i avlsretningen dressur, Vicky Nortvig, gjorde det klart, at et af de mange højdepunkter ved eliteskuet hvert år er 2-års hopperne. Hun fandt det glædeligt at se mange afkom efter afprøvede hopper og rettede ros til udstillerne for både flot klargøring og fremstilling i dag.

 – Det, vi kigger efter ved 2-års hopper, er både funktionelle bevægelser, et korrekt eksteriør og ligeledes, at hopper er passende i deres udvikling i forhold til deres unge alder, fortalte hun

 Sammen med Jens Søgaard og Rune Willum stod hun for bedømmelsen af den meget flotte og store kollektion, hvor de udvalgte disse otte hopper til finalen: 

  • Kat.nr. 211 Holt’s Zig-Zag e. Dynamic Dream/Revolution fra Holt Horses ApS, Randers NØ
  • Kat.nr. 215 Florina Holmklit e. Floriscount/De Noir fra Trine Udklit Sørensen, Thisted
  • Kat.nr. 221 Vinstrups Callista e. Gørklintgårds Million/Blue Hors Hotline fra Oline Dall og Jesper Grimbühler, Vipperød
  • Kat.nr. 225 Hayley GH e. Hesselhøj Donkey Boy/Blue Hors Zack fra Helle og Gunnar Mikkelsen, Randers SØ
  • Kat.nr. 229 Stenagers Madeleine e. Blue Hors Monte Carlo TC/Sandro Hit fra May-Britt og Bjarne Christensen, Esbjerg Ø
  • Kat.nr. 231 Treldegårds Swan Leé e. Revolution/Blue Hors Hotline fra Kirsten og Niels Madsen, Fredericia
  • Kat.nr. 232 Kjeldbjegs Ruby e. Revolution/Franziskus fra Mette Hansen og Kim Mark, Vejen
  • Kat.nr. 237 Stenagers Barista e. Stenagers Ben Hur DWB/Wilkens fra Rasmus Bjørndal Pedersen, Gørding

Kjeldbjergs Ruby. Foto. Ridehesten.com

 Selvom det har været en særdeles stor kollektion, har det samtidig været et meget homogent hold, hvor hopperne næsten syntes skåret efter den samme skabelon og alle særdeles veltravende for hånd. Kendetegnende for de otte finalehopper var en særdeles god skridt, der blev demonstreret, da hopperne blev mønstret rundt på ring.

 Vinder af denne eksklusive finale blev den sønderjyske hoppe Kjeldbjegs Ruby, som Vicky Nortvig betegnede som en meget tiltalende og storrammet hoppe af passende ædelhedsgrad og fremragende type.

 – Ruby er fremragende gående i alle tre gangarter med stor aktivitet, smidighed og balance, og så har hun tilmed været ekstrem velovervejet og afbalanceret under hver fremvisning. 9-tallerne står nærmest i kø her i vores bedømmelse.

 Se kataloget.

 Se start- og resultatlister


Hold i dag

News

Sponsors

Instagram