Det sker i Ermelo torsdag

Ved UVM i Ermelo torsdag er det tid for kvalifikation for de 6-årige dressurheste og B-finale for de 5-årige

 

Efter vettjek er der lavet startrækkefølge for de 6-årige heste ved UVM i dressur i Ermelo. Kvalifikationen begynder kl. 09.30 torsdag og der er 44 ekvipager til start. Det er Anne-Mette Strandby Hansen som er først ude for Dansk Varmblod med Valerie B e. Revolution/Blue Hors Zack opdr. Karin og Peer Guldbrandsen – de har startnummer 3 og starttid kl. 09.46.

Kl. 11.45 rider Fiona Bigwood på banen med den regerende verdensmester Quinn G e. Quaterhit/Fassbinder opdr. Helene Geervliet.

Kl. 14.54 er det Merita Hagren og Alkaline e. Secret/Zalmiak Firfod opdr. Anette Blangsted, og det er Mette Sejbjerg Jensen som slutter danskerfeltet af kl. 15.18 med Straight Horse Floriana e. Franklin/Blue Hors Zack opdr. Straight Horse ApS.

 Mette Sejbjerg i træningen på hovedarenaen med Straight Horse Floriana den ene af tre afkom som Straight Horse har opdrættet ved disse verdensmesterskaber. Foto: Ridehesten.com

Torsdag er der også B-finale for de 5-årige heste. Her er der tre finalepladser på spil. Klassen afvikles på bane B sideløbende med kvalifikationen for de 6-årige heste.

Det er Norske Caroline Hansen og Lumiere Unik e. Franklin/Blue Hors Don Romantic opdr. Stutteri Unik som er først ude kl. 14.20.

Susanne Barnow og Kjeldgaardens Django e. Hesselhøj Donkey Boy/De Noir opdr. Jørgen Nielsen har starttid 16.25, mens Mette Sejbjerg Jensen og Straight Horse Sun King e. Sir Donnerhall I/Blue Hors Zack fra Straight Horse har starttid kl. 17.50.

Victoria Vallentin og Lygum’s Zelina e. Blue Hors St. Schufro/Blue Hors Zack opdr. Tine og Henning Lygum Jensen traver på banen kl. 18.40 efterfulgt af Jan Møller Christensen og Quater Son e. Quaterhit/Totilas opdr. Dorthe Gravgaard.

Altså en travl og spændende dansker-dag i Ermelo.

Start- og resultatlister


Hold i dag

News

Sponsors

Instagram