Wendy de Fontaine topper verdensranglisten

I den seneste opdatering af FEI’s verdensrangliste topper DV-hoppen Wendy de Fontaine ranglisten foran to avlshingste

 DV-hoppen Wendy de Fontaine topper verdensranglisten i dressur under Isabell Werth. Foto: Ridehesten.com

FEI, det internationale rideforbund, udgiver en verdensrangliste for ryttere og heste. På hestenes verdensrangliste er der en ny hest på førstepladsen, dansk varmblodshoppen Wendy de Fontaine (Queenparks Wendy) efter Sezuan/Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer og ejet af Bolette Wandt). Den 10-årige guldmedaljehoppe fører ranglisten foran Charlotte Frys Glamourdale e. Lord Leatherdale/Negro og Dinja van Lieres' Hermes e. Easy Game/Flemmingh.

Wendy har optjent 1982 points, mens de to avlshingste har optjent hhv. 1941 og 1816 points.

Wendy de Fontaine blev redet af Isabell Werth på det tyske landshold, som vandt guld ved OL i Paris, mens Wendy og Werth vandt en individuel sølvmedalje.

Dansk Varmblods formand Jan Pedersen, besøgte Kurt Gosmer i hans hjem efter OL i Paris for at hædre ham, for den helt særlige bedrift, at opdrætte en OL-medaljetager. Ved den lejlighed overrakte Jan Pedersen forbundets fortjenstmedalje til Wendy og Kurt Gosmer, et synligt bevis på hans avlermæssige succes.

Se ranglisten HER


Hold i dag

News

Sponsors

Instagram