DV-heste stærkt repræsenteret i 6-års kval

PAVO og DRF’s championatsfinaler er i fuld gang på Stutteri Ask/Blue Hors, og efter 6-års hestenes kvalifikation har samtlige årgange været til bedømmelse

 DV-hesten Bee-Revolutionary har arvet sin smukke knabstrupper-farve fra sin mor. Hesten blev redet ind på andenpladsen af Jeppe Houmann Petersen. Foto: Ridehesten.com

I dag har de 6-årige heste været gennem første kvalifikation ved PAVO og DRF’s Championatsfinaler på Stutteri Ask/Blue Hors, og dermed har samtlige championatsheste ved finalestævnet været til bedømmelse.

21 ekvipager var til start i kvalifikationen for 6-års heste, hvorfra de 12 går direkte ind i søndagens finale, mens der er tre finalepladser i spil ved B-finalen. Der var seks placerede i kvalifikationen, og de fem af dem var DV-heste. Det var dog sidste års vinder af 5-års championatet Nanna Skodborg Merrald og tyskfødte Blue Hors Bonsai e. Blue Hors Baron som tog sejren med hele 90,2%

Jeppe Houmann Petersen kom ind på andenpladsen med DV-hesten Bee-Revolutionary e. Revolution/L’Espoir opdrættet af Priess Horses A/S de opnåede 85% med skridtkarakteren på 9,0 som højeste score.

Ladegaards Quick Step under Sophia Ludvigsen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Sophia Ludvigsen og Ladegaard’s Quick Step e. Blue Hors Quintana/Come Back II (opdr. Jørn L. Christiffersen) blev nr. tre med 84,8% og kapacitetskarakteren på 8,7 som højeste score. Sophia har stor succes med Quick Steps far Blue Hors Quintana, som hun bl.a. blev Dansk Mester med i U25 i sommer.

På fjerdepladsen fulgte Nadja Aaboe Sloth med Bonita Gersdorf e. Foundaton/Leandro (opdr. Inger-Marie og Leif Andreasen). De opnåede 83,6% med en kapacitetskarakter på 8,6 som højeste score. Bonita Gersdorf er helsøster til Nadjas Grand Prix-hest Favour Gersdorf som hun har til start ved World Cup-stævnet i Herning i næste uge. Hoppens mor, Virkelysts Benida er mor til hele 15 afkom, første afkom født i 2003, og Bonita er sidste afkom fra den frugtbare hoppe.

Betina Jæger Jensen og Hill Top Cabernet e. Vitalis/Blue Hors Zack opdrættet af Hill Top Horses Aps opnåede 83,4% også med kapacitetskarakteren på 8,5 som højeste karakter. Sidst placeret i kvalifikationen blev Susanne Barnow og EQ Secret Suprise e. Secret/Gribaldi opdrættet af Susanne Oldenborg, de opnåde 82,8% med skridtkarakteren på 8,5 som højeste score.

 

Klassens resultat.

Stævnets start- og resultatliste.

De placerede i kvalifikationen for 6-års heste sammen med titelsponsor fra PAVO Morten Dueholm Larsen. Foto: Ridehesten.com

Hold i dag

News

Sponsors

Instagram