VM for unge heste i dressur 2024
UVM i dressur for 5, 6 og 7 års heste afholdes i Ermelo, Holland fra den 4- 8. september 2024
Udtagelse:
Udtagelsesklasserne er åbne for 5, 6 og 7 års heste registreret i Dansk Varmblod og Trakehner Avlsforbundet i Danmark.
Udtagelsen foretages over 2 x 2 dage - i alt 4 dage.
Første udtagelse afholdes torsdag den 23. maj og fredag den 24. maj 2024 i samarbejde med Vallensbæk Rideklub i forbindelse med DM i Dressur.
Ved første udtagelse rides begge dage det alderssvarende indledende FEI-program. (Ændring fra tidligere år)
På anden dagen udtages en bruttotrup i hver aldersgruppe. Bruttotruppen offentliggøres samme dag, og ekvipagerne skal ride igen ved anden udtagelse.
Anden udtagelse (for udtaget bruttotrup) afholdes tirsdag den 23. juli og onsdag den 24. juli 2024 på Vilhelmsborg, Mårslet.
Ved anden udtagelse skal der første dag rides indledende FEI-program, og på andendagen rides alderssvarende FEI-finaleprogram.
Ekvipagerne bedømmes og udtages af dommer Gunilla Nymann, Birte Lyder Nielsen og berider Jens Holm Kristensen til begge udtagelser.
Udtagelsesklasserne er ikke pønalitetsgivende og der vil ikke være præmieoverrækkelse.
Priser:
Hestejere der er medlem af Dansk Varmblod: 0,- kr.
Hesteejere der IKKE er medlem af Dansk Varmblod: 500,- kr.
Gebyret dækker også evt. deltagelse ved anden udtagelse.
Boksbestilling
Vallensbæk: Bestilles på DRF GO. Pris 1.250,00 kr. OBS: Søg på UVM udtagelse DV. Link til bestilling: HER (Her kan også bestilles camping.)
Vilhelmsborg: Der vil tilgå bruttotruppen nærmere information vedr. bestilling af boks m.v.
Krav til de udtagne ekvipager:
Da der er tale om et avlsarrangement under WBFSH, som kun Dansk Varmblod og Trakehner Avlsforbundet i Danmark er medlemmer af, kan der alene udtages heste, som kan godkendes af de respektive avlsforbund, der efterser de enkelte hestes stamtavler.
Økonomi:
Omkostninger til transport mv. af ekvipagerne til såvel udtagelsen som til UVM-stævnet i Ermelo, opstaldning og startgebyrer samt udstedelse af internationalt hestepas (FEI-pas), kredsdyrlægebesøg inden afrejse afholdes alle af rytterne/ejerne. (Der er ikke krav om international rytterlicens for rytterne.)
UVM udvalget forbeholder sig ret til i særlige forhold at fravige de angivne retningslinjer.
Følg med og find mere info på Ermelos officielle side https://www.ermeloyh.com/en/
På vegne af UVM-udvalget
Lisette Berner, tlf. 29606888, mail: lisette_berner@hotmail.com
Kristian Bech, tlf. 22198990, mail: kristianbech21@gmail.com