Tak for en god følauktion – klar til Elitefølauktion?

Dansk Varmblods Følauktion i samarbejde med Blue Hors lørdag aften blev en stor succes med 80% solgte føl – nu rettes fokus mod Elitefølauktionen i september

 Der var en god stemning ved Følauktionen på Blue Hors med føl i topform. Foto. Ridehesten.com

Årets første følauktion blev afviklet med succes lørdag aften på Blue Hors. Der var en god stemning undervejs, og avlerne skal have stor ros for fremstillingen af velforberedte føl, som bestemt også faldt i købernes smag. 16 ud af 19 føl blev solgt, og til en gennemsnitspris på 123.856 kr.

Nu rettes fokus mod Elitefølauktionen præsenteret af Dansk Hesteforsikring, som traditionen tro afvikles i forbindelse med KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg den 2. – 3. september. Elitefølauktionen finder sted lørdag aften efter middagen inde i opvisningshallen.

 

Ny udtagelse

Som noget nyt skal føllene ikke som tidligere meldes til iagttagelse til Elitefølauktionen. Auktionsudvalget er til stede ved alle følskuer og iagttager alle føl. Auktionsudvalget henvender sig på dagen til ejerne af de føl, som de ønsker med på Elitefølauktionen. Alle er velkomne til at tage kontakt til Auktionsudvalget på dagen. 

Tilmeld følskuerne på www.varmblod.dk   

Det er kun på landets følskuer, at føl kan udtages til Elitefølauktionen.

Føl udtaget til auktion bliver filmet til markedsføring og online auktionen. Se datoer for følskuer og filmdage nedenfor. 

 

Region 

         Iagttagelse på følskue

Filmdag

1

Søn. 13. aug.

Vallensbæk Rideakademi

Tirs. 15. aug.

Sjælland

2

Lør. 29. juli

Riders Cup

Tirs. 15. aug.

Sjælland

3

Søn. 6. aug.

Stutteri Ask

Man. 7. aug.

Sydjylland

4

Søn. 30. juli

Esbjerg Ridecenter

Man. 7. aug.

Sydjylland

5

Lør. 12. aug.

Vilhelmsborg

Tirs. 15. aug. (evt også den 16.)

Vilhelmsborg

6

Søn. 13. aug.

Ikast Rideklub

Tirs. 15. aug. (evt også den 16.)

Vilhelmsborg

7

Søn. 20. aug.

Brønderslev Rideskole

Man. 21. aug.

Vilhelmsborg

 

Læs mere om Dansk Varmblods auktioner på www.varmblodauktion.dk

 


Hold i dag

Tíðindi

Stuðlar

Instagram