Unge springhopper med stort overblik

Selvom de blot er 2 år viste de unge springbetonede hopper stort overblik, lyst og mod på opgaven ved KRAFFT Eliteskue og det blev en feminin, funktionel hoppe der sprang sig til titlen

 Årets springbetonede 2-års hoppe Kirkelodgaard's Coco. Foto: Ridehesten.com

Ved sommerens kåringerog skuer har der været 30 2-års springbetonede hopper til bedømmelse. Af de 30 fik 14 en invitation til KRAFFT Eliteskue og kampen om at blive Årets springbetonede 2-års hoppe. Dommerne roste fremviserne for, hvor flot hopperne var klargjort til opgaven, og glædede sig over det meget høje niveau.

”Det er imponerede så rolige og cool de er i en ung alder, og noget af det vi har aller mest behov for er, de har en god psyke,” sagde Johnny Hansen bl.a. i sine gode bemærkninger til hver enkelt hoppe, og til de informationer han samtidig gav publikum i alle pauser.

De senere år har vi fået masser af kønspræg på vores springheste, sagde Johnny Hansen bl.a. og det blev især tydeligt i valget af ”Årets Springbetonede 2-års hoppe”.

Kirkelodgaard's Coco med Charlotte Schiøler samt Simone og Sabine. Dansk Varmblods formand Jan Pedersen (th) samt Johnny Hansen og Allan Blomgreen. Foto: RIdehesten.com

Fire hopper fik adgang til finaleringen, og det var fire velproportionerede hopper, der alle havde vist stort overblik i springningen. I katalognummerorden var det:

Kat. 202 Highsand Frozen La’Be DWB e. Cyrano Ask/Cavall Ask/ opdræ Lasse Bendixen og ejet af Maxie Nabi Christiansen, Hørsholm.

Kat. 207 Complet Dyhre e. Conthargos/Heartbeat ejer og opdrætter Trine Dyhre, Højer.

Kat. 209 Bøgegårdens Ziona e. J Bøgegårdens Zidane/Bøgegården’s Graf’s Stakkato fra Stina og Jørgen Schmidt, Bøgegården.

Kat. 212 Kirkelodgaard’s Coco e. Todt un Prince Ask/Lambrusco Ask opdrætter og ejer Charlotte Schiøler, Børkop.

Og det var Kirkelodgaard’s Coco, som blev udnævnt til ”Årets Springbetonede 2-års hoppe” Om hende sagde dommerne: En storrammet passende ædel og feminin hoppe med en særdeles smidig overlinje hun galoperer energisk og kraftfuldt og der er virkeig noget power og mod i hoppen. Hun har masser af kraft i afsættet.


Hold i dag

Neuigkeiten

Sponsoren

Instagram