Bedømmelse af den unge dressurhest
Dansk Varmblod region 7 inviterede i februar til et foredrag og en debat over emnet: Bedømmelse af den unge dressurhest ved berider Mette Svare Ehlers
Berider Mette Svare Ehlers til medlemsaften i region 7. Foto: Ridehesten.com
Der var fyldt til sidste plads onsdag aften den 28. februar i Ålborg da Dansk Varmblod region 7 inviterede til en debataften og foredrag ved berider Mette Svare Ehlers med det aktuelle emne: Bedømmelse af den unge dressurhest.
Mette er gangartsdommer i Dansk Varmblod, hun har været ansat på Katrinelund i en periode i sin aktive karriere og driver i dag egen uddannelsesstald samtidig med hun underviser, og er tilknyttet Kustos Rideakademi på Vilhelmsborg. I 2023 var hun gennemgående dommer ved Dansk Varmblods Egnethedstest.
Mette havde nogle stikord, som hun gik ud fra i sit foredrag:
- Teorien bag bedømmelserne
- Hvad vægtes ved bedømmelserne
- Hvad er god unghesteridning
- Professionelle vs. amatørryttere
- Opstart af den unge hest
- Økonomi og selektering af ungheste
Her følger et lille indtryk af de forskellige emne Mette berørte undervejs, hvor hun også viste nogle forskellige videooptagelser af heste med forskellig gangartspotentiale.
Træningsskalaen
Træningsskalaen ligger til grund for uddannelsen af heste, og det er samme system som dressurdommerne dømmer efter. Det første Mette ser på er: er hesten taktfast, er den løsgjort (bevæger den sig smidigt), accept af bid (forstår hesten kommunikationen i tøjlen, går den med lukket mund og accepterer biddet, mens den suger på tøjlen). De tre punkter er den del, som der bliver lagt vægt på i den unge hests grunduddannelse, forklarede Mette indledningsvis.
- Spændstighed, her får hesten mere overskud, den har noget positiv kropsspænding, og den vil kunne bevæge sig mere rummeligt. Vi skal lægge meget mærke til, og holde øje med, at accept af bid og takt ikke går tabt i jagten på spændstighed, understregede Mette. - Udviser hesten konfliktadfærd, så er det der, dommerne skal være super skarpe, fortsatte hun.
- Hesten skal arbejde lige igennem kroppen, den skal arbejde lige gennem øvelserne, og som Mette forklarede.
- I forhold til træningsskalaen, ser vi ikke på evnen til samling for de 3- og 4-års heste, det beskæftiger vi os ikke med, udtalte hun.
- Hver gang man går et niveau op i sin træning, kan man opleve, at man går et trin tilbage. Det kan være, at man kan vise hesten fint og spændstigt i trav letridning, men den bliver spændt og utaktet, når man prøver at sætte sig ned i nedsidning på den. Så må man tilbage i maskinrummet og arbejde med det, forklarede Mette.
Vi taler om at de unge heste bliver pacet for meget frem, det er noget Mette har gjort sig mange overvejelser over, fortalte hun. - Man skal især passe på, at man ikke får redet for meget på de unge heste, selvom de bliver uddannet i forhold til uddannelsesskalaen. Og så ved vi også, at vi har heste, som er naturtalenter, der kan følge træningsskalaen uden meget træning. Den hest, som har været redet meget, er den rette vej at gå men, hvordan vil vi så kontrollere det? Vi må bare være skarpe på, at hestene går med lukket mund, og accepterer biddet, de må ikke stå for højt i halsen, og de skal vise, de er afspændt. Vi vil alle gerne lade os imponere af det spektakulære, men vi må ikke bliver forblændet af det, på bekostning af accept af bid og spændthed, understregede hun.
- Jeg kan ikke gennemskue, hvordan folk har redet hjemme i ridehallen. Når vi giver karakterer, er der mange ryttere, som ikke kan lade være med at jagte efter de høje karakterer. Men der må også være noget selvjustits. Ryttere ved godt, de ikke vinder noget ved at bruge hesten for hårdt for tidligt.
Kapacitet for læring
- Hvis man sender en hest i tilridning, som først skal lære at fanges inde i boksen, når den skal rides, er det ikke en god ide. Der er meget man kan lære hesten hjemmefra. At den er håndteret, kan stå bundet, den har fået ordnet tænder og ordnet hove, det bevirker, at indlæringsfasen kan blive tillidsfuld og en god oplevelse. Kan man lære den at gå med trense hjemmefra er det også en fordel inden tilridningsfasen.
- Den rigtige tilridning er en hest, som accepterer rytteren, og har fundet sig tilpas under rytter. Og en dårlig start kan nogen gange ikke laves om.
- Få lavet screeningsrøntgen, så man ikke bruger penge på tilridning, hvis hesten har nogle røntgenfund, som betyder, den ikke er holdbar og salgsbar, bemærkede Mette undervejs.
- Forskning viser, at tidlig ibrugtagning er en fordel, for det gør hesten stærkere på sigt. Husk at give dem pauser undervejs, de må ikke udtrættes, hverken mentalt eller fysisk i den daglige træning eller i træning over en længere periode. Bliver hesten fysisk udtrættet stiger risikoen også for skader.
- Man må ikke være for sportsspecifik i en ung alder, det giver bedre motorik og større grundstyrke, hvis man laver afvekslende arbejde: at de unge dressurheste måske løsspringer, traver over bomme, skridter i skoven, bliver longeret - det bør vi optimere på - også i forhold til holdbarhed på sigt.
Hvad er god unghesteridning?
- Til at starte med, med den unge hest, handler det om, at vi skal etablere et fælles sprog med hesten. Og de knapper skal finpudses, og bliver mere avancerede i takt med hesten bliver uddannet. Vi skal have hesten uddannet, så den kan rides hensigtsmæssigt i forhold til dens styrke og alder.
- Vi har til Egnethedstesten set meget flot arbejde af amatørryttere, hvad er det så man får, hvis man ringer til en professionel? De har haft mange heste gennem hænderne, der er noget erfaring, de kan trække på. Og en forståelse for, hvilken form hesten skal fremstå i, for at få et godt resultat kombineret med viden om foder, træning, generel management, og at selve uddannelsen fungere. Husk, der er mange små ting, man kan gøre for at optimere en fremvisning.
Efter en god og informativ aften med mange spørgsmål og en god debat sagde Mette Svare Ehlers afslutningsvis:
- Hvis I har heste i træning, så stil krav. Bed om at få informationer om jeres heste måske en opdatering hver 14. dag, bed om video, og arranger besøgsdage, - pas på jeres penge. Tilliden skal være i orden, søg for I finder et sted, hvor tingene er i orden, understregede Mette, og så tilføjelse hun: -Vælg den rigtige køber. Har man en dårlig mavefornemmelse så gå fra handlen, overvej udlån.
Følg med i Ridehesten eller på varmblod.dk Dansk Varmblods regioner arrangerer året igennem interessante, hyggelige og lærerige medlemsaftener med forskellige emner. I Dansk Varmblods medlemsmagasin Ridehesten, kan man på regionssiderne se, hvilke foredrag, møder, avlerbesøg mv. regionerne arrangerer. Følg også med på regionernes egne sider her på sitet samt på regionernes Facebook-profiler.
|