Sorte maskuline skønheder på auktion

Ved Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue er der udvalgt 38 føl til Elitefølauktion, blandt dem fem sorte, maskuline dressurskønheder

 


Elitefølauktionen præsenteret af Dansk Hesteforsikring afvikles den 31. august under Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg. 38 særligt udvalgte føl kommer under hammeren lørdag aften fra kl. 19.00 fordelt med 23 føl af dressurafstamning og 15 føl af springafstamning.

Det er Auktionsudvalget som har håndplukket føllene på auktionen, og det er føl af moderne, eftertragtet afstamning og ud af præstationsstærke hoppestammer. Desuden er føllene velbyggede og for dressurføllenes vedkommende udmærke de sig med tre særdeles gode gangarter, mens springføllene viser stærk galopkvalitet og smidighed.

I den flotte kollektion er der fem dressurhingsteføl, som optræder i den eftertragtede sorte ”overfrakke”. De fem føl repræsenterer tophingste som: Glamourdale, Dream Royal, Straight Horse Leonardo, Vitalis og Total McLaren.

Som der er skabt en god tradition for, inviteres alle interesserede til Årets Avlerfest lørdag aften inden Elitefølauktionen. Det er en hyggelig aften med god mad og godt selskab. Billetter koster 250 kr. pr kuvert og kan købes HER

 

 

Kat 422 Highsand Kid Kaliber e. Glamourdale/Fürstenball – hingsteføl

GUDESMUKT hingsteføl der bevæger sig taktfast med lethed og en masse power i alle tre gangarter. Han har alle kvaliteter til at blive et fremtidigt Grand Prix emne.

M:Green Hopes Legacy helsøster til bronzemedaljehoppen Green Hopes Levitta. Green Hopes Legacy havde også afkom udtaget til KRAFFT Eliteskue i 2023.

MM: Ledulla ERDH er ud af en meget ridelig og præstationsstærk stamme, der tæller flere medalje og elitehopper. Ledullas to første afkom er begge tildelt bronzemedalje og hoppen er ligeledes tildelt sølv for afkomstsamling. Hoppestammen e. Lusenka er en af Tyskland ypperste hannovaraner stammer (687) og herfra kommer liniegrundlægger hingstene Grand, Frustra II og Duellant samt et utal af sportsheste på Grand Prix niveau.

 

Kat. 432 Terpling’s Dream Star e. Dream Royal/Falstaff – hingsteføl

Powerfull og ekspressivt hingsteføl med super mekanik. Et velrejst hingsteføl, med harmoniske rammer og begavet med tre særdeles velfungerende og elastiske gangarter, med super op-ad-bakke-tendens. Føllet er udtaget til Eliteskuet.
 I stammen findes flere højtkårede hopper samt de kårede hingste Del Piero og First Flair.

 

 

Kat. 435 Springborgs Eduardo e. Straight Horse Leonardo/Floriscount – hingsteføl

Velbygget og passende ædel med et dejligt maskulint udtryk. Et føl med nogle åbne partier og stor smidighed. Han har en fremragende bevægelse i trav og galop, hvor han går dejligt op-ad-bakke og med et godt afskub.
 Mor er kåret i RDH. Springborgs Essie, som er søster til hoppen blev i 2022 kåret med sølvmedalje og solgt til OL-rytter Severo Jurado. Endnu en søster Springborgs Etienna var årets bedste 2-års i 2022 og er nykåret i RDH og deltager på KRAFFT eliteskue i år.

 

 

Kat. 436 Vitello e. Vitalis/Tailormade Temptation – hingsteføl

Storrammet, maskulint hingsteføl der arbejder smidigt og kraftfuldt i alle tre gangarter. Føllet er udtaget til Eliteskue. M: Eliteguldmedaljehoppen Stigma, som tre gange har været årets hoppe i Dansk Varmblod, først som føl, dernæst gentog hun succesen som 2-års og igen som 3-års, hvor hun blev udnævnt som Årets Hoppe i Dansk Varmblod. Stigma opnåede 895 point ved egnethedstesten og kvalificerede sig til unghestechampionatet i Herning. Hun er også mor til flere Elite auktionsføl og B-hesten i dressur Schuberts Salando og Victor.

MM, Sigma, er også mor til præmiehingsten i Oldenburg, Tomahawk, samt hoppen Synnovia, som var UVM-finalist som 6-års og har konkurreret i S-dressur. Hun er også mor til den kårede hingst Formalin og et utal af eliteføl.

 

 

Kat. 437 Tempranillo Pilekær e. Total McLaren/Sir Donnerhall I – hingsteføl

Kvalitets hingsteføl med stort gangartspotentiale. Han er udtryksfuld, ultra smidig, elastisk og bevæger sig med stort overskud.
 MM: elitehoppen Flying Dancer er mor til B-hestene i dressur Schakiro Pilekær som gik UVM i Verden, Everything Pilekær som er succesful på M- niveau, og helsøster Flying Tabata Pilekær der blev solgt på NIS auktion 2020. Endvidere er MM mor til B-hesten i dressur Regitze.




Du kan se hele den flotte kollektion på www.varmblodauktion.dk – her er der fotos og video af føllene, samt en beskrivelse, afstamning og bemærkninger fra dyrlægens kliniske undersøgelse af føllet.

Torsdag den 29. august kl. 17.00 går auktionen online, og dermed er der åben for bud.

Over de kommende dage frem til auktionsstarten vil vi præsentere de udbudte føl her på sitet.


Hold i dag

Tíðindi

Stuðlar

Instagram