VM-hest købt som føl på sommerferie

Video: Susanne Barnow er til UVM i Ermelo på Kjeldgaardens Django købt som føl på en sommerferie på Mors

 Susanne Barnow blev nr. 14 ud af 46 ved UVM i Ermelo på 5-årige Kjeldgaardens Django. Foto. Ridehesten.com

I år er det femte gang og tredje år i træk, at Susanne Barnow er med til UVM for unge dressurheste. Hendes partner i år er Kjeldgaardens Django e. Hesselhøj Donkey Boy/De Noir opdr. Jørgen Nielsen, Nykøbing Mors. Den spottede hun og Steffen Kristensen på deres sommerferie. Selvom ferien ikke skulle handle om hest, så tog de alligevel til følskue på Katrinelund. Det skulle vise sig at være en god beslutning, for de faldt fuldstændig for det elegante brune hingsteføl Kjeldgaardens Django. Og med hjælp fra Ib Kirk (de kunne ikke helt forstå, hvad føllets ejer sagde) fik de handlet til en pris, som både køber og sælger var tilfredse med.

Det var dette dejlige hingsteføl, Susanne og Steffen faldt for ved følskuet på Katrinelund. Foto: Ridehesten.com

I kvalifikationen til finalen ved UVM i Ermelo blev de næstbedste danske par i 5-års klassen, og havde en chance for at nå finalen via B-finalen, men en ny bane og nogle vanskeligere omgivelser betød, at Susanne og Django ikke nåde ind på en af de tre pladser, som gav adgang til finalen lørdag.

Susanne er bestemt ikke skuffet. Hun er stolt af sin unge hest, og glæder sig meget til fremtiden med ham. Han er et bevis på, at man kan købe et føl for helt fornuftige penge, og så komme til at ride med ved Verdensmesterskaberne.

Dansk Varmblods medlemsmagasin Ridehesten tegner i september udgaven et portræt af Susanne Barnow.


Hold i dag

Tíðindi

Stuðlar

Instagram