Frida fik Dannebrog til tops

 Frida Munk Lassen og Maigaards Cannubi fik Dannebrog til tops i B-finalen ved Studbooks Trophy for 5-års heste

 

 Frida Munk Lassen og Maigaardens Cannubi. Foto: Ridehesten.com

Frida Munk Lassen og MAIGAARDS CANNUBI e. CAVOIRO-H (opdr. Maigaard v/Mette Nielsen) var fejlfrie i B-finalen for 5-års heste ved WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy i Valkenswaard. Sammen viste de et meget sikkert ridt på banen, hvor de kom i mål blot 0,69 sekund fra idealtiden. Otte af de 21 startende i B-finalen var fejlfrie, men det var Frida som havde sat sit indre ur helt perfekt, og næsten ramte den valgte idealtid for klassen.

I år er idealtiden blevet indført af velfærdsmæssige årsager, arrangørerne ønsker ikke at rytterne skal jagte en hurtig tid med de 5-årige heste, og derfor er vinderen den, der kommer idealtiden nærmest.

 

Man kan følge med hjemmefra, da der er gratis livestram på www.topsinternationalarena.com

Og så kan man følge resultaterne: results.hippodata.de/2024/2426/html/en/hippodata/index.html

 

Kl. 14.00 er der finale for de 5-årige heste.

På holdet for 5-års heste rider:

Maria Hjorth Frederiksen og HARMILLY D e. HARLEY VDL (opdr. Liselotte Frederiksen)

Daniel Hald Cassøe og UNIK V e. SYVHØJEGÅRDS UNFORGETABLE S DWB (opdr. Ole Christensen)

Christian Jansen og CLARIMA DWB e. CLARIMO (opdr. Henrik Hansen)

 

Kl. 16.15 er der finale for de 7-årige heste.

På holdet for 7-års heste rider:

Ida Mundberg Hansen og AURA RAVNES-HAVE e. CANTOLAR (opdr. Kirsten & Kjeld Christensen)

Kamilla Grauff Albrektsen og MASKEDALS ONE MAN SHOW e. COMME IL FAUT PLUS (opdr. Lene Larsen)

Sarah Wheler og SYVHØJEGÅRDS NEXT LEVEL e. CYRANO ASK (opdr. Niels Osterland)

 

Finalerne afvikles på den store græsarena. Der er ændret lidt på tidsplanen i forhold til i aftes. Første finale er for de 6-årige heste, den begynder kl. 10.10. Finalen for 5-års heste starter kl. 14.00, mens det er de 7-årige heste som slutter dette års mesterskab fra kl. 16.15.

 

Hold i dag

Tíðindi

Stuðlar

Instagram