HINGSTEAFPRØVNING

Dansk Varmblods afprøvning af hingste er med til at sikre, at fremtidens avlshingste er ridbare og funktionelle under rytter samt uden arvelige defekter, så som f.eks. strubepibning. Ingen hingste får derfor avlsgodkendelse, inden de har bestået en af Dansk Varmblod godkendt ridetest. 

I Avlsplan 2030 står, at det hele tiden skal være et mål at videreudvikle og optimere afprøvningen af hingstene med størst mulig hensynsstagen til specialiseringen. Dette skal sikre en optimal selektion af den pågældende disciplin (springning eller dressur). 

Fra 2023 er dressur- og springhingstens vej gennem afprøvningssystemet blevet adskilt. For dressurhingstenes vedkommende fastholdes en vurdering af gangarter og ridelighed i forbindelse med 35-dages testen som 3-års. For springhingstenes vedkommende ønsker man derimod, at de får mere styrke og balance under rytter, inden de afprøves i springning med rytter. Desuden ønsker Avlsledelsen at se hingstene flere gange i springning med rytter på forskellige lokationer og tidspunkter for herved at få størst mulighed sikkerhed i bedømmelsen. For springhingstenes vedkommende er 35-dages testen derfor afkortet til en 20-dages test som 4 års samt to obligatoriske bedømmelsesklasser i springning med rytter i forbindelse med hingstekåring.

Tryk her for at se afprøvningsskema for dressurhingstene

Tryk her for at se afprøvningsskema for springhingstene

For hingste, der har aflagt brugsprøve i udlandet, tager avlsledelsen stilling til, om en sådan prøve opfylder Dansk Varmblods krav. Hingsten skal fremstilles til kåring.


Hold i dag

Tíðindi

Stuðlar

Instagram