Regler for udtagelse af 2-års hopper til Eliteskue

Det er muligt at få bedømt og udtaget Dansk Varmblods registrerede 2-års hopper til KRAFFT Eliteskuet på tre forskellige måder:

  • Via dyrskuerne (Gangartsbedømmelse i skridt og trav)
  • Gangartsbedømmelse via regionernes arrangementer (vist løs i alle 3 gangarter)
  • Bedømmelse i løsspringning via regionernes arrangementer


REGLER FOR FREMSTILLING AF 2-ÅRS HOPPER

Ved Dansk Varmblods egne arrangementer kan kun udstilles 2-års hopper med Dansk Varmblods hestepas. 2-års hopperne kan kun fremstilles én gang og i én disciplin. 

  • Hoppen skal være registreret i Dansk Varmblod.
  • Den hos SEGES registrerede ejer skal være medlem af Dansk Varmblod.
  • Udtagelsen til Eliteskue kan ske ved dyrskue, eller et arrangement i regionen. Ved løsspringningsarrangement skal der være mindst 10 hopper tilmeldt.
  • Hoppen skal være bedømt af mindst 2 eksteriørdommere fra Dansk Varmblods dommerliste. Ved løsspringning skal den ene af de to Dansk Varmblods dommere stå på både eksteriør- og springdommerlisten.
  • Løsspringning sker på samme bane som til hoppekåring, dog med lidt kortere afstande, se skitse på varmblod.dk. Max springhøjde er ca. 1 m. Hopperne springer ca. 5-7 gange, hvilket afgøres af dommerne.
  • Ved regionsarrangementer skal de dressurbetonede hopper vises løse og bedømmes i alle tre gangarter.
  • For at kunne fremstilles til Eliteskuet, skal hoppen have opnået mindst 23 points ved et dyrskue og udtaget til Eliteskuet eller være udtaget til Eliteskuet ved en regionsfinale. Er hoppen udtaget via dyrskue eller et løsvisningsarrangement i regionen, skal den vises løs til Eliteskuet. Er hoppen udtaget via et løsspringningsarrangement, skal den vises i løsspringning ved Eliteskuet.
  • Dommerne meddeler Sekretariatet (via et indstillingsskema pr. hoppe), hvilke hopper der er indstillet til deltagelse i finalen.
  • Sekretariatet bekræfter udtagelsen overfor hoppeejeren.
Hold i dag

Tíðindi

Stuðlar

Instagram