Følanmeldelse

Husk at indberette føllet til SEGES, Heste senest 40 dage efter fødsel, hvilket er gratis. Senere anmeldelse medfører et gebyr.
Når føllet er indberettet, vil opdrætter indenfor 14 dage modtage en kvittering for indberetningen med oplysning om føllets registreringsnummer samt information om mærkepladser.

Når følkvitteringen modtages er det vigtigt at kontrollere, at data er korrekte. Dette gælder både føllets navn, fødselsdato og afstamning, men ikke mindst føllets registreringsforbund. Står føllet ikke som registreret i DV på følkvitteringen, vil der ikke senere blive udstedt DV-pas på føllet. Husk at såvel føllet´s far som mor skal være kåret og avlsgodkendt i Dansk Varmblod for at føllet kan registreres i forbundet. Er der tale om en fejl, er det derfor vigtigt at kontakte Seges | Heste på tlf. 87 40 50 00.

Klik her og find følanmeldelsen til print

Undgå problemer med registrering af føl
Hoppeejerne skal være påpasselige ved valg af hingst, så der ikke opstår problemer med registrering af føl til næste år.

Så husk derfor at tjekke følgende:

1. At hingsten står på Dansk Varmblods hingsteliste i bedækningsåret, se venligst www.varmblod.dk

2. Såfremt der ønskes anvendt en hingst, der ikke står på Dansk Varmblods hingsteliste, skal der søges om brug af hingsten inden bedækning, dog senest d. 1. november i bedækningsåret. Find ansøgningsskema og regler på www.varmblod.dk.

Procedure for indberetning af bedækninger

Husk at indberetningsproceduren til Seges er følgende:

Danske hingste:

For hingste på danske hingstestationer foretages al indberetning af hingstestationen. Ved brug af kølesæd skal dyrlæge/inseminør bekræfte inseminationen ved at returnere det underskrevne sædforsendelsesdokument til hingsteholder.

Frostsæd:

Ved brug af frostsæd, der er lagret andre steder end hos hingsteholder, træder den person (fx. dyrlæge), der er ansvarlig for lagring af sæden i hingsteholders sted og skal således indberette jf. ovenstående.

Udenlandske hingste:

For import af sæd fra udlandet samt bedækning/inseminering i udlandet foretages indberetning af dyrlæge eller inseminør.

Fristen for rettidig indberetning er som hidtil senest 14 dage fra første bedækning/inseminering.

Er ovenstående forhold ikke inden for de af Dansk Varmblod og Seges, Hest fastsatte regler, kan der ikke påregnes registrering af føllet. Husk at reglerne udelukkende er etableret for at støtte den organiserede avl og den enkelte avler. Er du i tvivl så spørg, og hellere en gang for meget.

Problemer i forbindelse med regi­streringen kan f.eks. være:
  • manglende ansøgning om brug af udenlandsk hingst.
  • manglende indberetning af føl.
  • manglende indberetning af bedækning.
  • manglende resultat af afstamningsverificering
Kan føllet ikke mærkes ved følskuet, overgår det til hjemmemærkning. Denne ekstra udgift afholdes af hoppeejeren, så der er god grund til at være i god tid.


Husk at følanmeldelsen skal sendes til:

Seges | Heste
Agro Food Park 15, Skejby
8200 Århus N
Tlf.: 8740 5000
Mail: hestekontoret@seges.dk
Hold i dag

Tíðindi

Stuðlar

Instagram