Klubbmodul laster siden
Workshop: Danmark som Nordeuropas kraftcenter
Tilmeldingsfrist er overskredet

Danmark som Nordeuropas kraftcenter – internationale springstævner

I foråret lancerede Dansk Varmblod et nyt Springudvalg. Sigtet er, indenfor få år at skabe Europas bedste fællesskab for avlere og brugere af springheste, samt generere et markant aktivitetsløft til gavn for hele industrien omkring springhesten. Selvom det er med Dansk Varmblod som katalysator, så ønsker vi at favne alle, der er interesseret i springhesten – uanset medlemskab og tilhørsforhold i øvrigt.

Denne aften skal belyse om vi, i Danmark, kan skabe et springmiljø, med lokation Belgien som forbillede. 

Arrangementet finder sted den 28. november kl. 19.00-ca. 21.30 på Hvolgård Gods, Hvolgårdsvej 21, 7160 Tørring.

Aftenens workshop, afvikles som et panelarrangement med god mulighed for involvering af tilhørende, og henvender sig til springryttere, springhesteavlere, stævnearrangører, sponsorer samt hele serviceindustrien, der begunstiges af et aktivitetsløft.

Aftenens panel: Ken Ruysen, Director Peelbergen Equestrian, Sport Director Stephex Events, Showmaster Knokke Hippique, Brussels Master m.m., Martin Thorbøll Pedersen, Head of Event & Partnerships, Global Equestrian Group, landstræner Bo K. Møller, formand for instruktørforeningen og springrytter Kristian Skovrider samt direktør Frandsbjerg Group Søren Rasmussen.

Ordstyrer er formand for Dansk Varmblod Jan Pedersen, der samtidig vil give en briefing om hvilken udvikling vi som brugere af heste, der deltager i ridestævner rundt i verden, kan imødese med bla. dyrevelfærdstiltag fra såvel national side som EU Kommissionen.

Aftenens arrangementssponsorer er HH Care og Bøgegaarden.

Arrangør: Dansk Springhesteavl – Dansk Varmblod region 4 og 5

 Vi har fået et større lokale, så vi nu kan være yderligere 30 deltagere.

Max. 130 tilmeldinger – så det er først til mølle :) Hvis ikke I kan deltage alligevel, må I meget gerne melde afbud, så andre kan få muligheden for at deltage.

Påmeldte
Påmeldingsfrist
27.11.2023
Tidspunkt
28.11.2023 kl. 19.00 - 28.11.2023 kl. 21.30
Sted
Hvolgård Gods
Hold i dag

Nyheter

Sponsorer

Instagram