Koncept for Egnethedstest

Har du en 4-års Dansk Varmblod registreret hest, kan du deltage i Dansk Varmblods Egnethedstest med mulighed for udtagelse til Unghestechampionatet i Herning. 

I overordnede træk gælder:


Arrangementerne foregår indendørs og er disciplinopdelte i springning og dressur. Det er tilladt at starte hesten 2 gange i samme disciplin. Højeste samlede resultat vil være gældende.

Springhestene bedømmes i springning med rytter på en bane

Dressurhestene bedømmes i gangarter med rytter og rider på dommerens anvisninger

Dommernes karakterer følges af en kommentering

Der udarbejdes en liniær registrering på dressurhestenes gangarter.

Blandt de startende heste udtages, efter egnethedstesternes afslutning, 50 dressurheste og 40 springheste samt 10 reserveheste i hver disciplin. Eventuelle heste fra Norge udtages udover dette antal. Hestene udtages efter antal point, rækkefølge opnået på Landsplan. Ved ligeplacerede heste udtages på følgende vis: Hesten med flest point i kapacitet vil være bedst placeret. Står 2 eller flere heste forsat lige, vil hesten med flest point i ridelighed være bedst placeret. Derefter er hestene ligeplacerede. Reserveheste vil være de heste, som pointmæssigt ligger under de sidste udtagne. Ved ligeplacerede reserveheste gælder, at der prioriteres efter kapacitet, dernæst ridelighed, og først herefter vil hestene være ligeplacerede.

Tidligere eksteriørkårede hopper kan tildeles ”R”, såfremt de opnår min. 700 point i springning eller dressur. Husk at du selv skal informere Dansk Varmblods sekretariat om det. Mail:lr@varmblod.dk

Hvis man har en hoppe som skal starte Egnethedstest, er det muligt at få den en-dommer-kåret samme dag som egnethedstesten. Omkåring er ikke en mulighed denne dag. Hvis man ønsker sin hoppe kåret skal man være medlem af Dansk Varmblod. Kåring bestilles ved at kontakte Lene Rasmussen på mail. lr@varmblod.dk

Egnethedstest følger Dansk Varmblods almindelige bestemmelser



Tilmeldingsfristen er d. 1. oktober.

Tilmelding til egnethedstesterne sker nemt og hurtigt via vores elektroniske tilmeldingsblanket, som findes HER

Hold i dag

Nyheter

Sponsorer

Instagram