Fire 2-års hopper fra Landsskuet til Eliteskuet

På Landsskuet i Herning er dansk varmblodshestene godt repræsenteret, og efter dagens bedømmelser er fire 2-års hopper udtaget til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue

Fløjhoppen Forever Love fremvist af Sanne Kold. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen


Den største kategori hos dansk varmblodshestene på Landsskuet i Herning er 2-års hopperne, der udgør en gruppe på hele 13 hopper. Bedømmelserne blev forestået af Dansk Varmblods dommere Else Libach og Vicky Nortvig (medlem af avlsledelsen), der blev præsenteret for 2-års hopper i to hold i formiddag, og derfor blev det i formiddag også til to fløjhopper.

I første hold udpegede dommerne den elegante Østmarks Jovianne e. Jovian/ Sezuan/ Blue Hors Romanov, der er opdrættet af Christian Thomsen, Sæby og ejet af Irma og Vagn Bennetsen, Grenaa.

Østmarks Joviane fremvist af Anne Louise Bennedsen. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Forever Love Nexen e. Fürstenball/ Belissimo M/ Sandro Hit, der er opdrættet og ejet af Stutteri Nexen, tog fløjpladsen i andet hold og blev ved eftermiddagens karakteristik udpeget som bedste 2-årige DV-hoppe. Det er en middelstor og meget ædel og feminin hoppe, hvis smidige skridtbevægelse blev særligt fremhævet.

I den samlede oprangering fulgte nr. 2 og 3 fra formiddagens andet hold anført af den imponerende og storrammede Sommelier e. So Perfect/ Blue Hors Romanov/ Bernstein, der er opdrættet og ejet af SMT-Maskiner ApS ved Katrine Lund Olesen. Hoppen er trukket på Katrines forældres gamle hoppestamme.

Endnu en hoppe fra Stutteri Nexen kom på tredjepladsen, nemlig den meget tiltalende Panama Nexen e. Glamourdale/ Lauries Crusador XX/ Donnerhall, der går tilbage til den navnkundige elitehoppe, Polka Nexen.

Panama Nexen med Jacob Abildgård Kold ved tøjlerne. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Disse fire hopper blev alle udtaget til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue den 30/8 - 1/9 2024.

Foreløbigt udtagne 2-års hopper til Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue:

Stald Bøgegården, den 25. maj

Kjeldbjergs Ruby e. Revolution/ Franziskus, opdrættet og ejet af Mette Hansen og Kim Mark, Vejen.
Abkærs Felicia II e. Fynch Hatton/ Rosevelt opdrættet og ejet af Jens Chr. Thorhauge, Hejls.
Rosenlunds Utopia e. Gørklintgårds Million/ UNO Don Diego, opdrættet og ejet af Stephanie Huusmann Olesen, Foldingbro.

Roskilde Dyrskue, den 31. maj

Utopia e. Syvhøjegårds Unforgetable S DWB/ Cavall Ask, opdrættet og ejet af Anette Gjørup, Græsted.
Vinstrups Calista e. Gørklintgårds Million/ Blue Hors Hotline, opdrættet og ejet af Oline og Jesper Dall Grimbühler, Vipperød.

Grøn Dressage (region 3), den 15. juni

Havana S e. Hallas Ask (Norisco)/ Ci Ci Senjor Ask, opdrættet af Simone Holst Christensen, Årre og ejer af Birgitte Wibholm, Nykøbing F.
Hailey Ask e. Cassado Ask/ Kannan, opdrættet af Stutteri Ask A/S, Martofte
Treldegårds Swan Leé e. Revolution/Blue Hors Hotline, opdrættet og ejet af Kirsten og Niels Madsen, Fredericia
Filina-Ø e. Blue Hors Farrell/Tailormade Attention, opdrættet og ejet af Bente og Jens Møller Hansen, Brande
Simsalabim LBG e. Floriscount/Blue Hors Hotline, opdrættet og ejet af Ninna H. Rasmussen & Leo Mikkelsen, Børkop
Hayley GH e. Hesselhøej Donkey Boy/Blue Hors Zack, opdrættet og ejet af Helle og Gunnar Mikkelsen, Randers SØ

Ikast Rideklub (region 6), den 22. juni

Skovbakkegård’s Akki e. Action Man Ask/ Cape Town S, opdrættet og ejet af Kate og Niels Bay, Tjele
 Volstrups Belinda e. Bonaparte Z/ Churchill, opdrættet og ejet af Pia Hollænder og Henning Jensen, Svenstrup J
Stenagers Madeleine e. Blue Horse Monte Carlo/ Sandro Hit, opdrættet og ejet af Bjarne og May-Britt Christensen, Esbjerg Ø.
Hjortlunds Dancing Donkey e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Horse St. Schufro, opdrættet og ejet af O.R.M Holding ApS, Esbjerg V.
Kalhaves Miss Future e. Blue Horse Fortron/ Tailormade Temptation, opdrættet og ejet af Kalhave v. Anette Toft Jensen, Nykøbing Mors
Bøgely’s Miss Sophie e. Dynamic Dream/ Stevie Wonder, opdrættet og ejet af Camilla Daugberg, Sønder-Omme
Bøgely’s Future Player e. Global Player/ Sir Donnerhall I, opdrættet og ejet af Camilla Daugberg, Sønder-Omme
Hove’s Desire e. Hesselhøj Donkey Boss/ Tailormade Temptation, opdrættet og ejet af Poul Hove og Gitte Søgaard, Snedsted
Stenagers Barista e. Stenagers Ben Hur/ Wilkens, opdrættet og ejet af Rasmus Bjørndal Pedersen, Gørding

Landsskuet Herning, den 4. juli

Forever Love Nexen e. Fürstenball/ Belissimo M/ Sandro Hit, opdrættet og ejet af Stutteri Nexen, Suldrup.

Sommelier e. So Perfect/ Blue Hors Romanov/ Bernstein, opdrættet og ejet af SMT-Maskiner ApS, Føvling .

Panama Nexen e. Glamourdale/ Lauries Crusador XX/ Donnerhall, opdrættet og ejet af Stutteri Nexen, Suldrup.

Østmarks Jovianne e. Jovian/ Sezuan/ Blue Hors Romanov, opdrættet af Christian Thomsen, Sæby og ejet af Irma og Vagn Bennetsen, Grenaa.

Kilde: ridehesten.com

 

Sommelier mønstret af Katrine Lund Olesen. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen


Hold i dag

Nyheter

Sponsorer

Instagram