Husk Summer Foal Auction i aften!

Dansk Varmblod sætter 17 føl på auktion i aften, lørdag den 6. juli på Korshøjgaard i Randbøl – auktionen starter kl. 19.00

 

17 føl kommer under hammeren ved Dansk Varmblods Summer Foal Auction i aften på Korshøjgaard. Auktionsudvalget og opdrætterne glæder sig til at præsenterer den spændende kollektion af gangartsføl i absolut topkvalitet. 

13 hingsteføl med masser af maskulin power og fire feminine, charmerende hoppeføl kommer under hammeren. De er repræsentanter for eftertragtet topblod med afkom efter Dansk Varmblods-hingstene Gørklintgårds Million, Sénégal de Fontaine og Hesselhøj Donkey Boy samt Glamourdale, Asgard’s Ibiza, Vitalis, Dynamic Dream, Blue hors St. Schufro, So Perfect, Proud James, Kjento, Blue Hors Don Olymbrio og My Vitality.

DWB Summer Foal Auktion afvikles samtidig med Blue Hors Dressurfestival, og man kan se en præsentation af auktionsføllene, når de bliver præsenteret inde i opvisningshallen umiddelbart efter finalen for hoppeføl. 

Auktionsstalden er åbne, så man kan gå ned i hoppestaldområdet og tage sin nye stjerne i nærmere øjesyn.
 Der er fællesspisning kl. 17.30 og auktionen begynder kl. 19.00.

Der er naturligvis gratis entre, hvis man vil til auktion. Kan man ikke komme til Randbøl og overvære auktionen live inde i opvisningshallen, kan man følge med via Clip My Horse og også byde via telefonen eller onlinebud. 

Hvis du vil byde online skal du registrere dig som byder på hjemmesiden www.varmblodauktion.dk. Det gør du ved at udfylde online formularen som du finder på hjemmesiden via linket i øverste højre hjørne, hvor der står ”Tilmeld” – du kan tilgå formularen via linket HER
 Når din konto er godkendt, modtager du en e-mail, og du er klar til at byde online!

Læs mere på hjemmesiden eller kontakt auktionsudvalget, hvis man har behov for at få besvaret evt. spørgsmål.

Kollektionen er online og kan ses HER

Betingelser for auktionen finder man HER


Hold i dag

Nyheter

Sponsorer

Instagram