Har du styr på vaccinationerne?

Ved Dansk Varmblods arrangementer følges Dansk Ride Forbunds vaccinationsregler, dem kan man læse om her

 

Til alle Dansk Varmblods arrangementer skal gyldigt vaccinationsbevis kunne fremvises. Ved Egnethedstesterne bliver pas og vaccinationsstatus kontrolleret af TD’en på opvarmningen, og ved de øvrige arrangementer bliver der foretaget stikprøvekontrol.

Dansk Varmblod følger Dansk Ride Forbunds regler på området. Uddrag af reglerne for vaccination: 

 

Basisvaccination, booster og årlig re-vaccination efter 1. januar 2024

Hesten må først deltage i arrangementer, efter de to første basisvaccinationer er givet. Alle vaccinationer skal være foretaget mindst 7 dage før hestens ankomst til pladsen. Dagen hvor hesten er vaccineret tælles ikke med i de 7 dage, dvs. at hesten må ankomme på pladsen på 8. dagen.

Hesten skal være basisvaccineret mod influenza, dvs. at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 60 dages mellemrum. Herefter skal hesten have en booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination og i overensstemmelse med den benyttede vaccines godkendelse.  Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination. Alle årlige vaccinationer, givet efter 1. januar 2024, skal gives senest på årsdagen efter sidste vaccination, uanset basisvaccination.

 

VACCINATION

TIDSRAMME

KONKURRENCE EFTER VACCINATION

Basisvaccination

Første vaccination: dag 0 Anden vaccination: mellem 21 og 60 dage efter første vaccination

Må konkurrere efter 7 dage efter anden basisvaccination (dvs. tidligst på 8. dagen)

Booster

Senest 6 måneder og 21 dage efter anden basisvaccination

Må konkurrere efter 7 dage efter booster (dvs. tidligst på 8. dagen)

Årlig revaccination

Senest på årsdagen for sidste vaccination

Må konkurrere efter 7 dage efter revaccination (dvs. tidligst på 8. dagen)

 

Basisvaccination, booster og årlig re-vaccination efter 31. december 2012

Hesten skal være basisvaccineret mod influenza, dvs. at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Vaccinationsdagen tæller med. Herefter skal hesten have en booster-vaccination, der skal gives senest 7 måneder efter den anden basisvaccination og i overensstemmelse med den benyttede vaccines godkendelse.  Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination. Alle årlige vaccinationer, givet efter 31. december 2012, skal gives senest på årsdagen efter sidste vaccination, uanset basisvaccination. 


VACCINATION

TIDSRAMME

KONKURRENCE EFTER VACCINATION

Basisvaccination

Første vaccination: dag 0 Anden vaccination: mellem 21 og 92 dage efter første vaccination

Må konkurrere efter 7 dage efter anden basisvaccination (dvs. tidligst på 8. dagen)

Booster

Senest 7 måneder efter foregående vaccination

Må konkurrere efter 7 dage efter revaccination (dvs. tidligst på 8. dagen)

Årlig revaccination

Senest på årsdagen for sidste vaccination

Må konkurrere efter 7 dage efter revaccination (dvs. tidligst på 8. dagen)

 

Se mere i Dansk Ride Forbunds fælles bestemmelser

 

 


Hold i dag

Nyheter

Sponsorer

Instagram