Tre afkom fra Straight Horse klar til UVM

Efter den afgørende UVM-udtagelse på Vilhelmsborg er tre afkom fra Straight Hors udtaget – en i hver årgang

 Straight Horse Floriana. Foto: Ridehesten.com


Straight Horse ved Eva Götzsche og Mogens Pedersen i Allerød har opnået det helt usædvanlige, at få et af deres opdræt udtaget til UVM i dressur i Ermelo – i hver årgang.

Det drejer sig om:

  • 5-års Straight Horse Sun King e. Sir Donnerhall I/ Blue Hors Zack (opdr. Straight Horse ApS) redet af Mette Sejbjerg
  • 6-års Straight Horse Floriana e. Franklin/ Blue Hors Zack (opdr. Straight Horse ApS) redet af Mette Sejbjerg Jensen
  • 7-års Blue Hors Santiano e. Sezuan/ Blue Hors Romanov (opdr. Straight Horse ApS) redet af Nanna Skodborg Merrald

 Straight Horse Sun King. Foto. Ridehesten.com


Avlen på Straight Horse baseres på to hoppestammer, der har givet avls- og sportsheste i meget høj kvalitet gennem flere år. Det er:

  • Bøgegården Don Romina, elite og guldmedaljehoppe i Dansk Varmblod og avlet på Stutteri Bøgegården som 5. led ud af hoppen Joy. Bøgegårdens Don Romina er efter Blue Hors Don Schufro / Lionell / Castor.
  • Romanik, elite og bronzemedaljehoppe i Dansk Varmblod, hvor hoppestammen er ud det kendte avlerpar Sigrid og Jørgen P. Clausens hoppestamme med hoppen Hella fra 1955.  

 Blue Hors (Straight Horse) Santiano. Foto: Ridehesten.com


Straight Horse Sun King er trukket på hoppen Straight Horse Acenzione e. Blue Hors Zack og med Bøgegården Don Romina som mor. Acenzione går international sport under den tyske landsholdsrytter Helen Langehanenberg.

I klassen for 6-års heste er Straight Horse Floriana en halvsøster til Sun King, idet Straight Horse Acenzione også er mor til Floriana, men hun har Franklin til far, hvor Sun King er efter Sir Donnerhall I

I 7-års klassen er den kårede hingst Blue Hors Santiano DVH 1383 udtaget. Hingsten, der oprindeligt hed Straight Horse Santiano blev solgt til Blue Hors og kåret i Dansk Varmblod og KWPN. I Holland var Blue Hors Santiano (eller My Blue Hors Santiano, som han kaldes i KWPN, da han skal have et navn begyndende med bogstavet ”M”), den mest benyttede hingst i 2021.

Blue Hors Santiano repræsenterer den anden stamhoppe hos Straight Horse, idet hans mor er Romanik, som bl.a. er mor til avlshingsten Zonik, der har været en del af det hollandske dressurlandshold.

 

Hør Mogens Pedersen fortælle om avlen på Straight Horse:

 


Hold i dag

Nyheter

Sponsorer

Instagram