Rolf-Göran Bengtsson giver gratis clinic

Kom på Vilhelmsborg i aften! Rolf-Göran Bengtsson giver gratis clinic, og man kan opleve de bedste 2- og 3-års hopper i løsspringning

 Rolf-Göran Bengtsson er ofte til stævner i Danmark, og han rider meget gerne ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning – her på OL-hesten Zucceo. Foto: Ridehesten.com

Dagen i dag kommer til at stå i springningens tegn ved Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg. Det bliver de 2-årige springbetonede hopper, som åbner dette års Eliteskue inde i opvisningshallen. Seks hopper bliver løssprunget for dommerne, mens talsmand for Avlsledelsen for springning Johnny Hansen knytter kommentarer til hver hoppe. Kl. 17.00 er det tid til at løsspringe de 3-årige medaljeaspiranter, også her knytter Johnny en kommentar til de ni hopper. Herefter er det tid til at honorere avlerne for at flot avlsarbejde, finde Årets Springbetonede 2-års og 3-års hoppe, og uddele medaljer til de 3-årige hopper.

 

Clinic med Rolf-Göran Bengtsson

Det er noget af et scoop, Dansk Varmblod har gjort, idet der er lavet aftale med KRAFFT-rytter Rolf-Göran Bengtsson om at give en clinic i aften fredag, fra kl. 19.30.

Rolf er en af svensk springsports mest succesfulde ryttere. Han har netop deltaget ved OL i Paris, hans femte OL, og har en lang, imponerende karriere bag sig. Han har været nr. et på FEI’s verdensrangliste, han har vundet OL-sølv og EM-guld, blandt mange flotte resultater, som også tæller EM holdguld sidste år.

Hans karriere startede med DV-hesten Paradiso e. Sandro/Raimondo opdrættet af Johs. Corneliussen. Med Paradiso vandt han sin første Grand Prix-klasse. Det skete ved Göteborg Horse Show i 1996.

Hvad Rolf-Göran Bengtsson også kan er at uddanne unge springheste til sportens højeste niveau. Han har også været, meget rost og anerkendt testrytter i Dansk Varmblods Unghestechampionat, og det er netop arbejdet med de unge heste, Rolf-Göran Bengtsson vil gøre os alle meget klogere på i aften, når han underviser og guider ryttere og heste fordelt på to hold, hvor også det vigtige daglige arbejde bliver en væsentlig del af det budskab, han videregiver inde i opvisningshallen på Vilhelmsborg i aften.

Der er naturligvis gratis adgang.

 

Følgende ryttere og heste skal ride med:

Frida Munk Lassen og 5-årige Cymphony efter Cyrano Ask/Numero Uno – Opdrætter Lars Bak

Anne-Katrine Kolborg Johansen og 5-årige Optirock KJ efter Rockland/Candillo – Opdrætter Mette Madsen, Anne Katrine & Thomas Kolborg Johansen

Helle Andersen og 5-årige Maskedals Casemiro efter Ci Ci Senjor Ask/Toulouse – Opdrætter Helle Møller Andersen og Per Christensen

Kirstin Skjoldshøj og 5-årige Quebec efter Quarz Ask/Chello - Opdrætter Mie Nielsen og Theo de Vos

 Se katalog for Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue, tidsplan, samt start- og resultater ved B-stævnet i dressur HER

 


Hold i dag

Nyheter

Sponsorer

Instagram